SHERIDERSSKI5 stærke til Malene Østerbye Madsen

Jens Peter Frederiksen5 år siden1 min

Fjerde udgave af denne sæsons 5 stærke går til den forsvarende kvindelig Danmarksmester i Freeride, Malene Østerbye Madsen aka. Turbo Malle. Med en håndfuld nye sponsorer i ryggen er Malene er klar til endnu en vinter på ski. Vi glæder os til at se hende give den fuld gas og du kan læse lige her hvad hun har af planer denne vinter!

 

1. Hvor skal du shredde den kommende vinter?
Jeg vil igen være at finde i St. Anton det meste af vinteren, men i år er jeg på egne 4 hjul og planen er derfor også at komme en hel masse rundt til konkurrencer.

 

2. Hvilke mål har du for vinteren & hvilke tricks arbejder du på?
Jeg har ET mål for vinteren og det er at kvalificere mig til Freeride World Touren! Træner derfor også på at smide et solidt backflip i offpisten – det vil helt sikkert være med til at skille mig ud i toppen.

 

12283102_10207247229511825_2027799458_n
Turbo snupper en 3. plads i Kappl ved FWQ 2015

3. Hvad er hot og not denne vinter?
Det er ikke hot, men burde blive hot at preppe sine ski selv – man kommer langt med en klat voks og en diamantfil! Man køber jo de dyre gode ski, så hvorfor ikke holde dem bare lidt i stand? Årets NOT, som altid er et not, er at dele sin app-målte hastighed. Du har ikke kørt 110 km/t i switch og kommer heller ikke til det.

4. Hvad er det mest undervurderede skisportsted?
Jeg vil ikke udnævne ét sted, men mere generelt sige at mindre steder er undervurderet. Hvis man prioriterer skiløbet, vil jeg anbefale at tage til et mindre turistet sted, hvor man har tingene mere for sig selv. Anskaffer man sig et par randonee ski og dertil tilhørende skins, kan man forvandle selv det mindste område til et med uendelige muligheder. Det er helt klart værd at gå lidt for pudderen og uberørte linjer!

 

12277240_10207247229551826_242241801_n
Malene til Røldal Freeride Challange sidste sæson

5. Hvor findes de bedste afterskisteder?
St. Anton er stedet hvor øl smager bedst og pigerne, der danser på bordene, er billigst. Men for mig handler det ikke om at ramme det bedste afterski sted, men den bedste afterski uge – og det er helt klart DM ugen i Tignes!

 

GENSE DE ANDRE 5 STÆRKE ARTIKLER

 

12278048_10207247229591827_963090960_n
Turbo Malle vinder sit første DM i Freeride, Tignes, 2015. Foto: Troels Iversen (www.troelsiversen.com)

Jens Peter Frederiksen

Har været en on-and-off del af Riders.dk siden 2011. Jens Peters passion findes i hovedsageligt i skisporten hvor freeride fylder mest. Dog er surfing begyndt at fylde mere og mere. Jens Peter har en kandidat fra CBS og arbejder til daglig med marketing. E: jens@riders.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.