Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Efter kontroversiel kampagne: Bruce Irons ude af Pipeline Masters

Efter kontroversiel kampagne: Bruce Irons ude af Pipeline Masters
surf

Efter kontroversiel kampagne: Bruce Irons ude af Pipeline Masters

Flere kontroversielle kampagner på sociale medier gennem årenes løb har forsøgt at få Bruce Irons med i forskellige surfkonkurrencer. Denne gang blev Bruce Irons inviteret til at surfe med verdenseliten ved Pipeline Masters, ifølge WSL på baggrund af, at to andre surfere trak sig ud af konkurrencen, inden den begyndte. Efter anden runde var Bruce Irons igen ikke en del af konkurrencen

Var det det værd?

Bruce Irons røg ud af Pipeline Masters fredag aften, da han i anden runde tabte til brasilianeren Filipe Toledo med scoreren 14.23 (7 + 7.23) og Bruce Irons 5.07 (2.67 + 2.40).

Det er efter en kontroversiel kampagne blev indledt i slutningen af november med titlen #bruce4pipemasterswildcard, der var fulgt af et billede af Bruce Irons, der sidder med sit surfbræt foran sig.

Instagrambilledet, der blev brugt i Bruce Irons kampagne til at få en plads i Pipeline Masters
Instagrambilledet, der blev brugt i Bruce Irons kampagne til at få en plads i Pipeline Masters

Kamp på sociale medier

Kampagnen foregik mest af alt på de sociale medier, hvor der inden for de sidste 30 dage blev lavet 84 tweets og 24 instagram opslag, der forbundet med hashtagget #bruce4pipemasterswildcard.

Der var således også andre, der har delt billedet eller budskabet uden at bruge hashtagget, blandt andet Strider Wasilewski, Kolohe Andino, Kalani Robb, Jeremy Flores, Lyndie Irons, Luke Egan, Mark Matthews og Shane Beschen.

Det lykkedes for Bruce Irons at blive inkluderet i konkurrencen, ifølge WSL på baggrund af, at australske Matt Banting og hawaiianske Freddy Pattachia begge trak sig ud af konkurrencen.

Dermed lod det døren stå åben for Bruce Irons, og der blev det besluttet af WSL, at Bruce Irons skulle have et af de to wildcards til konkurrencen og dermed en plads i første runde.

Bruce Irons: Jeg er beæret

Det kunne man læse i en pressemeddelse sendt ud den 23. november af WSL.

– Bruce og jeg har talt sammen om den potentielle mulighed og det er skønt at se ham surfe Pipeline igen denne sæson, sagde WSL kommisær, Keiren Perrow.

– Han har altid været en nøgleperson ved Pipeline og forbliver mellem verdens bedste surfere, når forholdene bliver kritiske derude. Da både Matt Banting og Freddy Pattachia har trukket sig ud a konkurrencen, har WSL har mulighed for at give en deres pladser til Bruce Irons, og vi føler, at han bestemt er en værdig kandidat taget i betragtning den form, han er i, sagde han.

Og det vækkede begejstring hos Bruce Irons.

– Jeg er så beæret over at have fået mulighed for at konkurrere i Pipe Masters in memory of my brother, sagde Bruce Irons i pressemeddelelsen.

– Jeg kontaktede Keiren Perrow for et par uger siden og spurgte om det kunne være en mulighed, og han har været helt åben over for mig gennem processen. Jeg forstår, at det er en mulighed, der kommer min vej, fordi nogen har trukket sig, hvilket man aldrig håber på, men jeg er virkelig klar til at surfe Pipeline med verdens bedst, sagde han.

Dermed kom Bruce Irons med i konkurrencen efter at have haft muligheden for at kvalificere sig gennem trials-konkurrencen sammen med 32 andre, der blandt andet var inviteret på baggrund af, at have været blandt de 16 bedste hawaiianske surfere ved det seneste Volcom Pipe Pro.

Ikke første gang

For omkring et år siden brugte Bruce Irons de sociale medier til at give udtryk for sin utilfredshed over, at han ikke fik en plads i konkurrencen på trods af, at den til dels bliver opkald efter hans brors navn – Pipe Masters in loving memory of Andy Irons.

– I dag er en af de laveste dage i min surfing-karriere, fordi Billabong har fortalt mig, at der ikke er plads til mig i konkurrencen, som er til minde for min bror, der er på alle plakater, t-shirt, hat og banner ved denne konkurrence, skrev Bruce Irons på sin Instagram-profil og fortsatte:

– Der var 28 mennesker i trails, men af en eller anden grund var der ikke plads til mig. I dag tabte jeg al respekt for Billabong. Jeg garanterer, at min bror ville have været skuffet over den beslutning Billabong har truffet, især efter hvor mange penge min bror har bragt til denne virksomhed sammen med hans tre verdenstitler. Det mindste, de kunne gøre, er at inkludere mig i denne konkurrence så længe den hedder Pipe Masters in loving memory of Andy Irons,

#putbruceinchopes

Udadtil skabte budskabet ikke nogen videre væsentlig debat i internationale surfmedier, og det selvom der tilbage i 2011 blev brugt nogenlunde samme strategi til bare at få Bruce Irons ind i Billabong Pro Teahu’poo-konkurrencen.

Her brugte man hashtagget #putbruceinchopes, der blev benyttet mindst dobbelt så meget på twitter som #bruce4pipemasterswildcard.

Til det svarede WSL, dengang ASP:

– ASP ville elske at have Bruce med i Billabong Pro Tahiti, men desværre kan vi ikke ændre konkurrenceformatet ved at tage en ekstra person med til at konkurrece, og ASP har allerede uddelt pladserne til top 34 i verden, sagde daværende direktør i ASP, Brodie Carr til Stab Magazine.

Denne gang var Bruce Irons både med i trails og i selveste konkurrencen og blev elimineret i anden runde af brasilianeren Felipe Toledo.

Var det det hele værd?

Read more

A Skier Knows
A Skiers Knows

A Skier Knows

Følelsen du deler med skiløbere verden over. Det er ikke noget, du kan undervise andre i, lære fra dig eller forklare. Det er noget, du føler. Noget du kender. Det holder dig vågen natten lang unde...

Læs mere
5 stærke til Christian-Emil Thorup
Christian-Emil Thorup

5 stærke til Christian-Emil Thorup

Femte udgave af sæsonens 5 stærke går til Christian-Emil Thorup. En mand der for alvor beviste sit værd som alsidig skiløber sidste vinter efter en 2. plads til Freeride DM, en 6. plads til DM i ...

Læs mere