Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: One&More: Nordisk urban og park i kassen

One&More: Nordisk urban og park i kassen
one&more

One&More: Nordisk urban og park i kassen

Optagelserne til den nye danske ski- og snowboardfilm, One&More, er skudt i gang efter at holdet er hjemvendt fra et Nordisk roadtrip. Vi har stukket en hurtig føler ud til bagmanden.

I November kunne vi på Riders.dk breake nyheden om, at en ny dansk ski- og snowboardfilm i efteråret 2016 vil se dagens lys. Nu har drengene bag One&More været på deres første filmtur og er netop hjemvendt fra roadtrip i Sverige og Norge. Projektleder og skiløber, Frederik Højgaard, samt produktionsleder og filmer, Anders Von Holck, var først taget til svenske Umeå på urbanmission med de tre snowboardere, Sune Buschmann, Tobias Himmelstrup og Simon Houlind. Herefter gik turen til Norske Trysil, hvor de to skiløbere Thomas Trads og Malik Berthelsen stod klar til at levere. Vi fangede Frederik Højgaard for at få en hurtig føler på turen:

Velkommen hjem til DK, hvordan gik det deroppe?

Tusind tak! Det gik udover alt forventning. Vi har samlet en masse svedig footage vi glæder os til at vise!

Hvordan var det endelig at komme fysisk igang med produktionen efter næsten et års planlægning?

Udførelsen er altid nervepirrende, når forberedelsen har været så lang og sej. Ét er at have gjort det hele klar, men rent faktisk at gøre det, det kræver en helt ny potion mod og “gåpå” vilje. Heldigvis var de snowboard drenge vi havde med på urban turen mere klar end nogensinde, og levererede varen til absolut kryds og bolle (Sune, Simon, Tobias samt Malik på ski).

Ridersdk_One&More3Fra venstre: Malik Berthelsen, Thomas Trads og Frederik Højgaard.

Ridersdk_One&More1Thomas Trads til nightshoot i Trysil – vi kan ikke vente med at se resultatet!

Gik optagelserne som forventet eller stødte I på uforudsete forhindringer?

Det meste gik rent efter planen, men når man kører urban, skal man altid være klar på at blive smidt væk fra spots. F.eks. på det allerførste spot vi ville ramme, nåede vi at være ved i 10 min. inden der var en gut der sagde han ville ringe til politiet. Sådan er urban.

Kan du løfte sløret for nogle af de ting vi kan forvente at se fra Umeå og Trysil parten?

Fra Nordsverige turen kan i forvente jer hardcore urban i den øverste liga Danmark har at tilbyde. Det var utroligt hvad vi nåede på 5 dage, og det kommer nok til udtryk i filmen at der var fart på.
Trysil parten har lidt af det hele (sunset shoot, jibs, park), men er også blevet sat i scene for blandt andet at fortælle om Thomas Trads og hans hjemmebane.

I uge 9-12 står One&More crewet overfor deres næste tur til Frankrig og Østrig. Vi glæder os spændt til at følge med. Imellem tiden, læs da mere om One&More lige HER, samt husk at følge med på deres instagram HER.

One&More_instagram

Read more

En dag på sæson i Hafjell
business

En dag på sæson i Hafjell

Som skibums får du muligheden for at stå på ski/board hver dag. Om du drager afsted på sæson til de Europæiske Alper, pudderriget i Japan eller rejser over atlanten til USA eller Canada, er du gara...

Læs mere
Japansk postkort fra Johan Duus
japan

Japansk postkort fra Johan Duus

Vi kan godt lide postkort på Riders.dk redaktionen, især når de kommer langvejs fra og med Johan Duus som afsender. Da Johan blev nægtet at lave “5 stærke” atter en sæson, sendte han os i stedet de...

Læs mere