Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Er du klar til Freeride DM 2016?

Er du klar til Freeride DM 2016?
Freeride DM

Er du klar til Freeride DM 2016?

Vi nærmer os påsken, hvilket betyder at Danmarks hyggeligste skievent står for døren. Freeride DM 2016 powered by Surf og Ski afholdes atter engang i Tignes i de franske alperne. Vi tager taget en snak med Kasper Toft, der er medarrangør af de danske mesterskaber i freeride.


Hvad kan vi forvente os til Freeride DM 2016 powered by Surf & Ski?

Freeride DM 2016 powered by Surf & Ski bliver som vi kender Freeride DM, Danmarks hyggeligste skievent. Påsken ligger tidligt i år og vi forventer fantastiske forhold til spektakulært skiløb. Vi har i år set mange riders deltage i europæiske og internationale konkurrencer, så niveauet bliver kun højere og højere. Det kombineret med at påsken er samlingspunktet for alle danskere i alperne, gør at vi forventer verdensklasse hygge, skiløb fra øverste hylde og masser af underholdning.

Har I nye tiltag I ærmet, nu da det er jer, som står med den afgørende beslutning?
Tobias og Jeppe har opbygget et fedt koncept, som har fungeret fantastisk i mange år. Til i år har der været lidt udskiftning i arrangørgruppen, men kernen er den samme. Vi har fået nye folk og med nye ideer, så på sigt forventer vi nye tiltag og udvikling. I min optik, har Freeride DM et kæmpe udviklingspotentiale, som vi de næste par år for at opleve.

Tak for alt.

For 10 år var vi i Argentina for at stå på ski. Dengang opstod idéen om et DM i freeride. Siden da er historien blevet fortalt igen og igen. Historien om et lille bitte event i Alpe d’Huez, der voksede sig til et ‘rigtigt’ DM med lidt over 30 deltagere i Les 2 Alpes. Og så videre til et festfyrværkeri af hygge i Tignes med +100 riders fordelt på både ski og snowboard og en dansk skiscene, der samles hvert år i påsken for at konkurrere i baren og på bjerget.

Det er vi stolte af sammen med en masse andre gode folk at have været med til at opbygge og derfor er det også med et kæmpe stort ‘uha-er-det-nu-også-det-rigtige-at-gøre…?’, at vi nu har valgt at lave ‘vores’ DM gå videre til et andet hold af arrangører. Men det er det, for det er jo ikke vores DM – det er jeres – og vores mor siger, man skal stoppe, mens legen er god.

Heldigvis er teamet i Tignes i påsken det samme som tidligere, hvis I bare lige tager os to ud af ligningen. Det vil sige, Kasper Toft, Johannes Feldager og Jakob Vinther, der har været med som arrangører de sidste par vintre. Og derfor er vi også sikre på, det er det helt rigtige hold til at lade påskefesten dundre videre.

De nye folk bag DM har masser af gode idéer og besidder de ekstra resourcer, der skal til, for at tage den her event til det næste niveau. Det er vi overbeviste om. Og derfor er vi også sikre på, I bare skal tage på ski i Tignes i påsken ligesom I plejer – til den tid er der sikkert også kommet sne:-)

Giv den gas for os i det nye år og tag godt imod Surf & Ski, der fremover er afsender på DM i freeride.

Au revoir,
Brødrene Hansen

534353_513137932083200_449364933_n

Hvordan vil formaet blive?
Formatet bliver løbende vurderet og analyseret, og det fungere.
Formatet bliver derfor som vi kender det, kvalifikation tirsdag og den store finale torsdag. Reglerne og bedømmelsen er også som vi kender det fra Freeride World Touren.
Vi kører efter IFSAs internationale regler. Det betyder, at der er fem ting, dommerne (og publikum) holder øje med, når du brager ned over bjerget:

LINIEVALG – Hvor teknisk svær er din linie? Er der drops indlagt? Er der mange andre, der kører den samme vej ned over bjerget? Skal du igennem svære tekniske passager? Er der frit udsyn fra toppen af din linie hele vejen til bunden? Det bedste linievalg er den teknisk sværeste linie, som dermed afholder folk fra at køre den af den simple årsag, at den simpelthen er for svær og vovet for alle andre.

KONTROL – Har du styr på det, du laver? Kan du holde dig på skiene? Ved du, hvor du er på vej hen? Du viser bedst kontrol ved at bevare overblikket og holde dig på skiene. Vælter du tæller det ned i den samlede score, men du kan sagtens få en god score ved hurtigt at komme op og fortsætte din planlagte rute som om intet er hændt.

FLOW – Standser du undervejs for at tjekke din rute? Kører du forkert? Må du traske op af bjergsiden på grund af en blindgyde? Eller hamrer du bare nedover med stor selvsikkerhed velvidende om, hvor du skal droppe den store klippe?
Du holder det bedste flow ved ikke at stoppe på noget tidspunkt. Er du i tvivl om din linie, kan du slå over i korte sving, så farten ikke går helt ned.

TEKNIK – Kører du sikkert selv på teknisk svære passager eller i svære sneforhold? Er dine ski parallelle, eller plover du dig ned igennem din linie?
Du viser bedst teknik ved at køre med en rolig overkrop, holde skiene parallelle og generelt vise, du har styr på underlaget.

AGGRESSIVITET – Viser du en aggressiv attitude overfor din linie? Angriber du bjerget i et massivt arbejdsraseri eller fedter du den af ned over siden? Holder du en høj fart og hamrer direkte ud over klipperne? Du beviser, at du er aggressiv, når du holder en høj fart, samtidig med du angriber bjerget uden at skulle tænke over, hvor du er på vej hen.

Du optjener en score på 0-10 point fra hver dommer, der så bliver lagt sammen til din endelige score. Scoren er en samlet vurdering af de fem ovenstående kriterier.

Vil Lars-Anton sørge for lidt godt til ganen?
Intet Freeride DM uden Lars-Anton og Strandgården.
Lars-Anton har været med siden den spæde begyndelse, og stiller igen i år op med det helt store setup. Han og Strandgården ligger fundamentet for den legendariske hygge og gode fester, med Hot n’ Sweet og lækker rosé.

Hvilke DJs har I temaet op med i år?
Vores DJ har haft og har kæmpe betydning for Freeride DM både under konkurrencen når påskesolen danser, roséen flyder og alle deltagere levere top underholdning. Men i høj grad også til de store Freeride DM fester på Drop-Zone, hvor alle mødes over en lidt lækkert fra Strandgården og fortæller røverhistorier fra sæsonen.
Hvem der kommer og løfter festen, vil vi gerne holde til os selv. Men vi lover samme høje niveau som når Mikkel Jackson aka. Ogel Poul og DJ Fred spiller op.

316173_225160144214315_1757829760_n

Hvem vil være dette års dommere?
Igen i år har vi været hos vores svenske naboer for at søge kompetente dommere. Lars-Åke Krantz er efterhånden en legende i freeride miljøet og har både kørt og dømt nordiske og europæiske konkurrencer. Han har haft +20 sæsoner i La Grave og har lovet at tage en super kompetent dommerven med. I år vil vi gøre kontakten mellem riders og dommere tættere, så det står kniv skarpt hvad der dømmes efter.

Har i besluttet hvilket face der skal køres på?
Vi har fulgt snefaldet løbende hele sæsonen, og får løbende updates både fra vores franske venner i Tignes og danske udsendte. Vi har derfor også mange muligheder i spil, men den endelige afgørelse vil falde dagene op til konkurrencen. For at sikre de bedst mulige forhold til skarpe linjer, lækre drops og fedt skiløb, afgøres valg af face i dagene op til konkurrencen og offentliggøres søndag til det store info- og tilmeldingsmøde.

LÆS MERE OM FREERIDE DM PÅ DERES HJEMMESIDE – http://www.freeridedm.dk/

Foto II Troels Iversen – www.troelsiversen.com


303296_225161300880866_234052145_n

Read more

Historisk freeride på toppen af Tyskland
ski

Historisk freeride på toppen af Tyskland

Højtalpint freeride terræn er ikke noget man normalt forbinder med Tyskland som mest er kendt som det motorvejsfyldte transitland mod alpernes skiferie. Er det en overset skidestination? Vi har tag...

Læs mere
Dansk fotoreportage fra X-Games i Oslo
business

Dansk fotoreportage fra X-Games i Oslo

Vinderen af to kategorier til Riders.dk MONEYSHOT! i 2014, Emiliano Meucci, var i sidste uge i det norske da det første X-Games blev afholdt i Oslo. Hvordan er det at være på første række til så st...

Læs mere