SKIØstrigsk Roadtrip: Når tre dage giver en uges oplevelser

Alexander Vissing6 år siden2 min
https://riders.dk/wp-content/uploads/2016/03/REMAKE_IMG_2096-1024x679.jpg

Roadtrip, enhver skiløber og snowboarders hungrende drøm. Men man behøves hverken købe dyre dagskort eller sove på bagsædet af en stationcar. Vi testede en kort version af slagsen i midten af Østrig.

 

Det er efterhånden blevet udbredt at liftkortene dækker flere og flere områder. En udbredelse til glæde for sneelskere der enten ønsker variation i terrænnet, eller fleksibiliteten til at køre derhen hvor sneen er bedst. En af de helt store spillere i denne liga er Salzburg Super Ski Card , som dækker hele 22 områder, 2.500 kilometer pister og 753 lifte, så der er uden tvivl masser af terræn at vælge imellem.

Det måtte prøves, så Morten Agersnap og undertegnet indlogerede os på Højmarks hotel i østrigske Zell Am See, der fungerede som vores base de næste 3 dage. Her følger en lille beretning til inspiration hvis I selv overvejer en lignende tur.

 

 

DAG 1 // SCHMITTENHÖHE, ZELL AM SEE

Første dag bød på varmt vejr med skydække på alle de høje tinder, så vi valgte at starte blødt ud i nabolaget. Et stenkast fra hotellet i Zell Am See ligger Schmittenhöhe. Herligt område hvis pistefræsning står øverst på ønskelisten og man ellers holder af at køre i en mennesketom park og sige mojn til de tusindvis af andre danskere der cruiser rundt på pisterne.

 

REMAKE_IMG_2005Området i Zell Am See – Schmittenhöhe – har sin egen lille hyggelige park…

REMAKE_IMG_2027Og selv om der er fyldt med danskere havde vi nærmest parken for os selv…

 

 

DAG 2 // GASTEINERTAL

Næste morgen bød på en glædelig overraskelse. Rygtet gik at der var faldet sne i Gasteinertal, og et hurtigt kig på webcamet bekræftede situation. Det hvide guld var faldet østpå! Ind i bilen og en halv time senere stod vi i bunden af Dorfgastein. Selvom det kun var blevet til 10 cm nysne på toppen af en blød slushbund, gav det perfekte forhold til at launche forskellig natural features i et terræn der indbyder til leg.

 

REMAKE_IMG_2062Nattens snefald gav rig mulighed for leg i Gasteinertal…

REMAKE_IMG_0840Sne på træerne og alene i backcountry – what’s not to like?

REMAKE_IMG_2081Selvom temperaturen hurtig steg var der stadig sjove sving at finde…

 

 

DAG 3 // FIEBERBRUNN

Det viste sig at vores lille mini roadtrip skulle slutte af på bedste manér. En ny ladning sne var i løbet af natten rullet ind over de østrigske alper, og Fieberbrunn skulle danne rammerne om vores sidste dag. Området der blandt andet afholder Freeride World Tour og er kendt for skovskiløb, skuffede bestemt heller ikke. Billederne nedenunder taler sit, også selvom det kun var blevet til 20 cm nysne.

3 intense dage var slut, 3 dage der føles som en uges oplevelser. Alene dét er et argument for at prøve kræfter med denne form for skitur, om der falder pudder eller ej.

 

Læs mere om Salzburg Super Ski Card HER.

 

REMAKE_IMG_2135_cutFieberbrunn blev turens dybeste dag…

REMAKE_IMG_2108Vi havde hørt at skovskiløb var områdets stærke side – det blev bekræftet…

REMAKE_IMG_0866Hvem kører først?

REMAKE_IMG_2113Åben munden og spist sne – vores alles livret… REMAKE_IMG_2128Morten nyder godt af Fieberbrunns lækkerier… REMAKE_IMG_2183Fieberbrunn er skovskiløb i verdensklasse! REMAKE_IMG_08763 dage føles som at blive en uges oplevelser rigere – et Østrigsk roadtrip kan varmt anbefales!

 

COPYRIGHT: ALLE BILLEDER TILHØRER RIDERS.DK / MORTEN AGERSNAP & ALEXANDER VISSING

Alexander Vissing

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.