SURFTrøst til sjællandske surfere: Tre år før arbejdet begynder i Kalkbruddet

Redaktionen5 år siden1 min

TRE ÅR TIL AT SURFE I: STEVNS KOMMUNE BEGYNDER FØRST AT BYGGE NYT BESØGSCENTER I 2019

Sjællandske surfere kan godt regne med at surfe Kalkbruddet i et par år endnu.

I en tidsplan, der for nyligt er blevet offentliggjort på Stevns Kommunes hjemmeside, slår kommunen nemlig fast, at det først er i 2019, at man begynder på at bygge det nye besøgscenter i Boesdal Kalkbrud.

Det kommer, efter Stevns Kommune i 2015 blev udvalgt som en af de 10 forsøgskommuner, der har fået lov til at bygge på den anden side at strandkantslinjen, som beskytter området 300 meter ind fra vandkanten.

Og den beslutning har vakt debat, da både surfere og Danmarks Naturfredningsforening frygter, at besøgscenteret vil svække den unikke følelse af at være ude i naturen, og at det kan være enden på surfspottet ved Kalkbruddet.

Ifølge en rapport om besøgscenteret har man nemlig skitseret en landgangsbro, der vil stikke ud i vandet, og det kan i sagens natur få konsekvenser for bølgens kvalitet ved surfspottet eller endda gøre det umuligt at surfe der.

Omvendt argumenterer Stevns Kommune for, at det er en hårdt ramt kommune med arbejdsløshed, og at besøgscenteret vil sætte øge turismen i kommunen markant.

– Besøgscentret kan bruges som løftestang for kommunen, både hvad angår bosætning, erhverv, turisme og naturoplevelser for både borgere og besøgende, sagde borgmester for Stevns Kommune Mogens Haugaard Nielsen tidligere i en pressemeddelelse.

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.