Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 3, 2016

Scroll to top

Top

ski
No Comments

Hvad, hvor, hvornår og hvordan på Riders.dk Freeridecamp

Hvad, hvor, hvornår og hvordan på Riders.dk Freeridecamp

Uge 11 nærmer sig med hastige skridt og det betyder tid til den årlige Riders.dk Freeridecamp i samarbejde med UCPA. Vi har samlet svarene på en masse spørgsmål der kunne opstå tvivl om, eller hvis du endnu ikke har besluttet om du skal med. Der er nemlig stadig et par ledige pladser.

 

CAMPEN

HVAD ER RIDERS.DK FREERIDECAMP?
Riders.dk Freeridecamp er en uges camp i franske Serre Chevalier i samarbejde med UCPA Danmark. Campen afholdes i uge 11 2017, og byder på en uges freeride eventyr i selskab med ligesindet og de bedste franske bjergguider. I løbet af de 6 dage campen varer, vil man få udviklet sit skiløb og teknik, udforske fantastisk terræn samt lære om sikkerhed og færden i bjergene.

HVAD INDEHOLDER CAMPEN?
Med Riders.dk Freeridecamp får man 6,5 dag på ski hvorfra 4,5 af dem er med bjergguide. Campen indeholder 7 overnatninger med all-inclusive på UCPA centeret, fly transport og transfer til hotellet samt leje af freerideski, støvler samt al nødvendigt lavineudstyr.

 

REMAKE_DSC_4832Steffen Isgreen finder god sne på campen i 2015… // Foto: Alexander Vissing

 

HVILKET NIVEAU SKAL JEG HAVE FOR AT KUNNE DELTAGE?
Man skal som minimum være en habil skiløber på pisten samt have stiftet bekendtskab med kørsel i dyb og varieret sne. Lavinesikkerhed og kendskab til lavineudstyr er ikke nødvendigt da dette er en obligatorisk del af campen.

HVOR MANGE PLADSER ER DER?
Der er 16 pladser i alt på campen efter først til mølle.

HVORDAN MELDER JEG MIG TIL?
Man tilmelder sig Riders.dk Freeridecamp lige HER.

 

SKILØB OG BJERGGUIDE

REMAKE_DSC_5157Serre Chevalier byder på store åbne flader og som her, tæt skov… // Foto: Alexander Vissing

 

HVOR MANGE DAGE PÅ SKI HAR MAN?
Man har i alt 6,5 dag på ski hvorfra 4,5 af dem er med bjergguide. To af dagene med bjergguide er indeholder desuden udflugt til andre nærliggende områder, f.eks. La Grave og Montgenèvre.

HVORDAN INDDELES HOLDENDE?
De 16 pladser inddeles i to ”Grand Traces” hold efter niveau og ønske om terræn. Man følger samme hold hele ugen, men der vil være mulighed for at skifte rundt de første dage.

HVILKEN UDDANNELSE HAR BJERGGUIDERNE?
Alle UCPAs ”Grand Traces” instruktører har den højeste uddannelse inden for den franske skiskole og er certificeret bjergguider. Dette giver de bedste forudsætninger for finpudsning af teknik samt sikkerhed ved ophold væk fra pisterne.

 

REMAKE_IMG_4254Earn your turns er en naturlig del af campen… // Foto: Alexander Vissing

 

HVORDAN FOREGÅR EN TYPISK DAG MED BJERGGUIDE I SERRE CHEVALIER?
Efter morgenmad mødes man med sin bjergguide kl. 9.00 foran hotellet for derfor at tage direkte op i terrænet. Formiddagen byder typisk på let tilgængeligt freeride samt teknisk undervisning efter behov. Ved 12 tiden returnerer man til UCPA centeret for at spise frokost hvorefter eftermiddagen typisk byder på en længere freeridetur med indlagt hiking.

HVORDAN FOREGÅR EN TYPISK DAG PÅ UDFLUGT MED BJERGGUIDE?
Typisk mødes man 8.30-9.00 med sin bjergguide og pakker minibussen. Herefter kører man til et af områderne i nabolaget (f.eks. La Grave eller Montgenèvre) hvor man dagen igennem kører fede freeridespots. Frokosten består af den medbragte madpakke eller måske på en hyggelig italiensk restaurant på den anden side af grænsen. Hjemkomst sen eftermiddag til UCPA centeret.

 

REJSEN, KOST OG LOGI

HVORDAN FOREGÅR REJSEN DERNED?
Rejsen foregår med fly fra Københavns Lufthavn. Ved ankomst til Frankrig er der arrangeret transferbusser som kører direkte til UCPA centeret i Serre Chevalier

HVORDAN BOR VI?
Vi skal på UCPA centeret i den centrale del af Serre Chevalier. Der er ski-in-ski-out og vi indlogeres på 4 mandsværelser. Har man ønsker til værelsessammentætning kan dette sendes til vissing@riders.dk

 

REMAKE_DSC_0500UCPA centeret hvor Riders.dk Freeridecampen skal bo… // Foto: Alexander Vissing

 

HVORDAN SPISER VI?
Opholdet er all-inclusive hvilket betyder at der hver morgen er stor morgenmadsbuffet, til frokost er der stor frokostbuffet og tilsvarende stor aftensmadsbuffet. Ved ture væk fra Serre Chevalier kan man smøre madpakke gratis under morgenmadsbuffeten eller man kan efter aftale med instruktøren og sit hold, spise på en restaurant på bjerget.

ER DER SOCIALE AKTIVITETER?
Ja, der er masser af ting at tage sig til på UCPA centret som hver aften har indlagt sociale arrangementer. Derudover laver vi nogle hyggelige aktiviteter i Riders.dk regi og ellers kan dagens historie fortælles over en øl i baren på hotellet eller ude i Serre Chevalier by.

 

Læs mere om campen og tilmeld dig lige HER.

 

DCIM100GOPRO

Submit a Comment

Leave a Reply