SKISNOWBOARDFreeride DM 2017: Det ved vi allerede nu

Sofie Ærthøj4 år siden1 min

Selvom udsigterne synes lange til, at vi igen står overfor lange dage med forårsski, hvor solen står højt på himlen og et af de hyggeligste danske skiarrangementer løber af stablen, så kan vi alligevel godt begynde at kigge frem mod Freeride DM 2017. Drengene bag arrangementet lover os nemlig allerede nu store forandringer i DM ugen, når Freeride DM for 10. år i træk afholdes i 2017.

 

Sidste sæsons helt store nyhed indenfor Freeride DM var, at der blev indgået aftale med Surf & Ski, hvormed Brødrene Hansen, som oprindeligt står bag konceptet, gav DM videre til Kasper Toft Eskesen, Palle Kjær og Søren Christensen. Men udover det, så lignede årets DM setup sig selv.

Det blev i forbindelse med videregivelsen af DM givet udtryk for, at der med tiden ville komme nye tiltag og udvikling – og det er for alvor til vinterens Freeride DM vi vil få de første af disse forandringer at se.

Selvom DM-drengene holder kortene tæt til kroppen, og der ikke officielt er meldt noget videre ud, så ved vi allerede nu lidt om, hvad der er i vente.

 

freeridedm16_finale_troelsiversen-611(Tore Amby, Martin Schøber & Tobias Peters i mål ved sidste års konkurrence // foto: Troels Iversen)

 

Den mest markante ændring er, at Freeride DM nu ikke længere afholdes i den ikoniske påskeuge. Arrangementet er rykket til uge 12 og afholdes fra d. 18.-25. Marts 2017. Så det er altså dér, man skal vende snuden mod Tignes, hvis man vil opleve den tiende udgave af Freeride DM, som kommer til at indeholde helt nye tiltag end set tidligere.

Nogle af de nye tiltag som allerede nu er blevet afsløret dækker over flere konkurrenceændrende tiltag. Der vil være kvalifikation tirsdag og finale torsdag, som vi kender det. Men dertil har man valgt at lægge en pre-kvalifikation allerede søndag, samt indføre en helt ny juniorklasse, så alle de yngste freeriders får mulighed for at konkurrere.

Er man ikke selv klar til at trække i trøjen og deltage i Freeride DM, så er der også flere nye tiltag på vej til tilskuerne i DM ugen. Der bliver lige nu talt om at lave en helt ny skitest, samt events og workshops for tilskuerne. Hvad dette nærmere dækker over, er der endnu ikke løftet sløret for.

Der florerer desuden ubekræftede rygter om, at der til den kommende DM uge vil blive indført en form for adgangsgebyr (foruden det almindelige deltagergebyr), så man eksempelvis kan købe en ”DM pakke” der giver adgang til arrangementet og de tilhørende aktiviteter. Dette er dog kun rygter, som endnu hverken er be- eller afkræftet.

 

freeridedm16_finale_troelsiversen-211
(Malene “Turbo Malle” Madsen tog sejren for andet år i træk i påsken 2016 // foto: Troels Iversen)

 

Men nogle ting vil også forblive som vi kender dem. Blandt andet er der allerede nu ikke lagt skjul på, at vi kan glæde os til de velkendte ting som DJs, burgere, ild, rosé og gennemført afterski og fest på Drop Zone i Tignes. Og som altid er der lovet fuld sol og dyb pudder hele ugen!

Det foreløbige program for uge 12 ligger allerede nu på Freeride DMs hjemmeside.

Mens vi venter på at sneen falder og solen igen star højt over DM facet – eller hvis man stadig lige skal beslutte om man skal en tur forbi Tignes i uge 12, så kan man jo lige se dette skønne recap fra sidste års Freeride DM uge:

(Video credit: Freeride DM)

Sofie Ærthøj

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.