SKI5 stærke til Andreas Secher

Anne Vinternes3 år siden2 min

Det er mandag og det betyder en omgang “5 stærke”. De går i denne uge til frestyleskieren Andreas Secher, der fik en 3. plads ved DM i Big Air 2016. Han fortæller her, hvad han har af planer for den kommende sæson. 

 

Hvor skal du hen og shredde den kommende vinter?
Hey Riders! I års sæson byder på lidt af hvert. Jeg starter forholdsvis sent (midt januar) med at tage en smuttur til Japan i 2 ugers tid. Her står den på pudder, klipper og store backcountry kickers, hvis ellers forholdene er som de plejer at være derovre. Efterfølgende er jeg lige i Danmark i et par dage, inden jeg tager turen over til mit efterhånden andet hjem: Mammoth i Californien, USA. Der skal jeg køre med nok det stærkeste danske hold skiløbere, der længe har set dagens lys. Jakob Ebskamp, Rune Bach og Jakob Ahlers – for lige at nævne et par af dem. Det bliver en udsøgt fornøjelse at tage til Mammoth med de drenge, og det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg skal være der til slut maj – når der ikke er flere slushy kickers at lære tricks på, og når de sidste tubes er pillet ned. Så i alt ca. 4 1/2 måneder på ski.

 

Hvilke mål og tricks har du i ærmet denne vinter?
De sidste 2 år har jeg virkelig drømt om at lave doubles. Jeg har måske også kunne lande dem, hvis jeg prøvede, men det er en farlig kategori af tricks at kaste sig ud i, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Sidste sæson landede jeg et double frontflip i første forsøg, fordi hoppet egnede sig godt til det. Jeg prøvede så at lave double backflip dagen efter på det samme hop, og det var en dum ide. Hoppet var nemlig lige på grænsen til at være for småt til sådan nogle tricks. Så var der også en helt enorm medvind, som jeg i øjeblikket ikke tog hensyn til. Som mange nok har set i en video, så blev det mit eneste forsøg, fordi jeg styrtede rimelig hårdt og mistede lidt over en uge på ski. Men jeg er klar til at tage hævn denne sæson. Jeg er 100 procent sikker på, at det max tager 2-3 forsøg før den sidder der. Jeg har lavet dem, siden jeg var 12 år gammel på trampolin, så den kan laves med lukkede øjne. Udover det har jeg virkelig et mål om at komme i gang med nogle double corks, fordi de sidder stabilt på trampolin. Så det kommer til at betyde noget, om der er det rette hop i år i Mammoth, og så om der er en fed session med drengene, hvor alle smider syge tricks, så der kommer en fed stemning.


Andreas Secher 2

Andreas Secher i Ringkollen ved DM i freestyle 2016. // Foto: Nikolaj Buk

 

Hvad er hot og not denne vinter?
Hot: Solrige parklaps med Mammoth-holdet, Thomas Trads til World Cup, nye Dew Tour-regler, at gå stort (gucci), Carls Jr., Joey Badass i ørene, Sean Jordans switch double 9 og 10 fra The eighty six og Shea Flynns skæg.

Not: Donald Trump, gulddreng, familier der kører igennem parken, liftkø, racere der tager parkliften, skipatrol der tager freshies foran første lift, Oakley-goggles med fire-linser, Atomic Infamous ski og mute grab, medmindre det er tweaked.

 

Andreas Secher 4Andreas Secher på kickeren i Ringkollen ved DM i freestyle 2016. // Foto: Nikolaj Buk

 

Hvor finder man de bedste steder at tage på afterski?
Hm, jeg har aldrig været den store afterski-gænger. Den titel må gå til Nausia, der leverede en galeanstalt af et afterparty til årets DM.

 

Hvad er det mest undervurderede skisportssted?
Den titel må jeg nok give til enten Sölden eller Saalbach-Hinterglemm. Det kan godt være, at det bare er nostalgien, der lige sparker ind her, fordi jeg kom begge steder meget som barn. Men sent på sæsonen er der generelt nogle gode nypreppede parks med vilde liftfaciliteter. Grunden til at de ikke får opmærksomhed nok, er måske fordi, deres parks er mere relevante for begyndere/middel-udøvere fremfor de professionelle og derfor får de ikke noget eksponering.

 

Andreas Secher 3

Andreas Secher på railen til DM i Ringkollen 2016. // Foto: Maya Casier

 

GENLÆS DE TIDLIGERE 5 STÆRKE HER:

Anne Vinternes

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
C/O Republikken
Vesterbrogade 26
1620 København V
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.

Loading cart ⌛️ ...