SHERIDERSSKISNOWBOARDPå ski i Hedeland

Marie Tvarnø3 år siden2 min

En halv times kørsel fra København ligger Hedeland Skicenter. Selve skibakken fylder i dag 30 år, og i weekenden åbnede de for første gang denne sæson. Både lørdag og søndag var der godt fyldt hele dagen. Børnefamilier, parkrotter og skientusiaster var mødt op for at køre på den dejlige danske bakke. Vi var et smut forbi bakken søndag for at teste forholdene og vi fik os en hurtig snak med Kim Truesen, formanden for Roskilde Skiklub, som står bag den lille bakke. 

Foto: Sam Hulbert
Foto: Sam Hulbert

Hedeland er Danmarks største alpine skianlæg og byder på en 282m lang bakke med forskellige linjevalg. Bakken har i år fået en ny tallerkenlift, der gør turen op ad bjerget noget mere komfortabel end tidligere. Derudover byder bakken på både røde, blå og grønne pister, og selvfølgelig også en lille park med både kicker, bokse og rails. Bakken var søndag blevet en smule iset, da det havde tøet opad lørdagen, og været frostgrader igen om natten. Men det stoppede ikke nogen i at køre ned helt fra toppen af.

 

Kim Truesen, som er formand for Roskilde Skiklub fortalte os om skiklubbens hjertesbarn – Hedeland Skibakke. Et par dage med -5 – -10 graders frost samt den rigtige luftfugtighed gjorde det i sidste uge muligt for skiklubben at få gang i de 4 snekanoner, som skibakken har til rådighed. Fredag tog de en hurtig beslutning om at satse på, at vejret holdt, og de fik hurtigt sat gang i snekanonerne. Hedeland har også deres egen lille pistemaskine, men desværre skal der ligge omkring 40cm sne for at denne kan bruges. Ellers risikerer man at rive jorden med op. Hele driften foregår ved hjælp af frivillige ildsjæle, der hjælper med at gøre bakken klar, passe skiliften, stå i cafeén, i skiudlejningen, og hvor der ellers måtte brug for hjælp. For at bakken skal kunne holde åbent, er der behov for 25 frivillige for at sikkerheden mm. er i orden, og der kan altid bruges en ekstra hånd. Der er som sådan ikke nogle krav til, hvad de frivillige skal kunne, så her kan alle være med, og alle vil blive instrueret i, hvad der skal gøres.

Liftkøen til den nye tallerkenlift // Foto: Marie Tvarnø
Liftkøen til den nye tallerkenlift // Foto: Marie Tvarnø

Skibakken overlever ved hjælp af penge fra fonde, egen betaling og selvfølgelig også med hjælp fra den legendariske burgerbod på Roskilde Festival – Skiburgeren ! Har man endnu ikke prøvet denne, så er der bare om at finde boden på sommerens festival .

 

Lørdag havde omkring 450 skiglade folk været forbi bakken, og søndagen blev ikke meget anderledes. Undertegnede ankom selv kort efter åbningen kl 10.00, og der blev ved med at komme folk til hele tiden i løbet af dagen. Der var hele tiden kø til liften, og parken blev flittigt brugt af en masse snowboardere og et par enkelte skiløbere. Caféen var fyldt af folk, der skulle have varme i tæerne igen, og der blev langet både kakao og pølser over disken dagen lang. Musikken stod naturligvis på gode, tyske afterskihits, så stemningen var helt i top.

sam2
Foto: Sam Hulbert

 

Forhåbentlig fortsætter kulden lidt endnu, så bakken kan have åbent mere end 2 dage denne sæson. De sidste par år har bakken haft åbent en 4-5 dage på en sæson, hvilket vi selvfølgelig håber, de kommer til at overgå i år.

Har du lyst til at tage et smut forbi Hedeland Skicenter, så hold øje med deres facebookside lige her eller hjemmesiden her, hvor de opdaterer løbende omkring åbningstider. Her vil de også gøre opmærksomme på, hvis de har brug for hjælp, og ellers kan man kontakte Kim Truesen på følgende mail: truesen2@msn.com – Skriv fulde navn, mobil tlf. og mailadresse.

sam1
Sam Hulbert

 

 

 

Foto: Sam Hulbert
Foto: Sam Hulbert

Marius Hansen har smidt et lille edit ud fra i søndags, hvor drengene viser nogle af de mange muligheder, parken byder på !

https://vimeo.com/198910585

Marie Tvarnø

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
C/O Republikken
Vesterbrogade 26
1620 København V
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.