/Sneklædte bjerge, melankoli og drengerøve

Sneklædte bjerge, melankoli og drengerøve

Af Jonatan Skogberg

Tirsdag aften inviterede Nouvague events til endnu en biograftur i surfens tegn. Riders.dk var inviteret med og her kan du læse om, hvilke film du kan se, når de danske bølger endnu en gang tager en pause…  

 

De korte – men gode!

Som sædvandlig får man meget for pengene, når der er surf i biffen! Denne gang startede aften med de bedste kortfilm fra Surf Film Fest Berlin 2017.

Aftenen startede med fire korte og energifyldte film, der hver især fremstillede deres fokus på, hvad der er smukt og enestående ved vores alles vandsport. De fire film var: The Scramble Gamble, Mamiwata, Cold Lines, Awen. Som udgangspunkt spiller du ikke din tid ved at nogle af de fem film, men her vil vi alligevel forholde os til de to, der blev talt om, da dørene til biografen blev lukket.

The Scramble Gamble

Her følger vi, hvad der må betegnes som, fire arke australske dudes, når de på hver deres motorcykel tager på en ikke-planlagt tur til Indonesien. Historien bliver fortalt med en klar inspiration, der er hentet fra den legendariske The Endless Summer, hvor en fortæller guider os gennem de fire venners eventyr. Er du til surf, drengerøve og benzin – så er det her lige dig!

Cold Lines

I den helt anden boldgade, tog den islandske film fat i melankolien, musikken og landskabet, der kendetegner Island. Her følger vi Lee Ann Currens tur ud mellem isflagerne og hendes moves på de kolde bølger. Den afslappede lydscene spillede godt op imod de rå og sorthvide skud af bølger og det næsten frosne vand. Filmen er med sin korte længde og flotte scener fjollet ikke at grave sig frem til på Google – og så med en kvindelig surfer!

 

Aftenens hovedfilm – The Seawolf

Den storslåede og til tider melankolske cold-water surf film besøger den rå natur og de massive bølger i nordiske destinationer som Canada, Island og Grønland.  THE SEAWOLF tager som mange af tidens andre film afsæt i enestående og smukke bjergområder med sne på toppen.

Den canadiske instruktør, Ben Gulliver, udtaler selv, at ”We wanted to make a coldwater feature surf film that was more about surfing than the adventure of exploring in the cold” – hvilket på alle måder er det, man som tilskuer, sidder tilbage med efter en times intens surf. Faktisk måske i en sådan grad, at de hundredevis af barrels og de til tider tunge elektroniske beats kan virke trættende. Havde filmen haft en mere logisk opbygning og rent faktisk introduceret os for, hvor vi var i verden, så havde resultatet nok virket bedre. Dog kan vi ikke sætte en finger på filmens visuelle side eller de medvirkendes evner på boardet – det var verdensklasse.