/Surf i Senegal rækker længere end bølgen

Surf i Senegal rækker længere end bølgen

Af Jens Peter Frederiksen

Tilbage i november pakkede Riders.dk tasken med badebukser, badesandaler, shades, safarihat og solcreme for at sætte kursen mod Dakar, Senegal. Termometeret, på den tid af året viser lige omkring 30 grader, så der er ikke brug for meget andet end korte rør og åbne, eller ingen, sko.

Grunden til at turen netop gik til Senegal, af alle steder, er at den tidligere Riders.dk skribent, Sofie Kyed, her arrangerer campen Bølgecamp. Bølgecamp er en camp Sofie, sammen med en veninde, startede for et par år siden med idéen om mødet imellem surf og en fremmed kultur, og det at kunne opleve verden gennem surf. Programmet der både bestod af surfundervisning, fester og udflugter.

Bølgecamp foregår på en af de fire små øer der omgiver Senegals hovedstad, Dakar. Der findes forskellige surfspots omkring Dakar og et par stykker på den ø campen ligger. Valg af spot afhænger af vind og vejr og selvfølgelig bølger. De forskellige spots gør det også muligt for surfere af forskellige niveauer at blive udfordret.

 

Strandhytte ved beachbreaket Yoff // Foto: Jens Peter Frederiksen

Surfcampens hovedhus på Øen Ngor // Foto: Jens Peter Frederiksen

 

Vigtigt budskab fra bådmanden på Pink Lake – NO STRESS // Foto: Jens Peter Frederiksen

 

Bådmanden cracker jokes // Foto: Jens Peter Frederiksen

 

Sofie Kyed venter på næste sæt bølger // Foto: Cecilia Samsson

 

En dag på camp byder normalt på klassisk morgenmad bestående at baguette, la vache qui rit (alt lyder finere på fransk, men det er nu bare ’den leende ko’), æg, et Senegalesisk Nutella-lignede produkt og et hav af marmelader man ikke normalt ser på bordet nord for middelhavet. Efter morgenmad er der afgang med surfskolen som har 2-3 sessions, frokostpause og så 2 sessions igen. Frokost kan købes på stranden og et godt råd er at være vild med ris og grillet fisk, så sidder du i hvert fald ikke sulten tilbage. Efter surfskolen går turen tilbage til campen hvor den står på afslapning og aftensmad.

 

Ved Secret surfspottet ligger der en standbar helt ud til vandet, her kan få sig en slapper og se på surfere // Foto: Jens Peter Frederiksen

 

Mette Knakkergård Jensen har nærmest Secret for sig selv og nyder godt af det // Foto: Jens Peter Frederiksen

 

Surftræner, Adamar har en pause og surfer selvfølgelig. På baren chiller en ældre franskmand, han lavede faktisk ikke andet end at chille. // Foto: Jens Peter Frederiksen

 

Mette med helt afslappet stil på sit longboard, igen har hun Secret alene. // Foto: Jens Peter Frederiksen

 

Sofie surfer Secret

 

En af bagsiderne ved at surfe på secret, og de andre spots der ikke er beachbreak, er søpindsvin. De små kugleformede skabninger er pæne, når de er forstenede, men ikke sjove at træde på, når de er levende. De gemmer sig overalt og er sylespidse, heldigvis kunne Kouka hjælpe med at få spidserne ud. // Foto: Jens Peter Frederiksen

 

Land Cruiseren bliver pakket – tilbage til øen. // Foto: Maya Casier

 

Lineuppet på Ngor right omkring solnedgang // Foto: Sofie Kyed

 

Besøg på den tidligere slaveø – Ile De Gorée, hvor resterne fra det franske kolonistyre stadig er tydelige. Bemærk den store mobilmast forklædt som palme. // Foto: Jens Peter Frederiksen

 

Fra Ile De Gorée – De franske gadenavne leder tankerne tilbage til de franske kolonister og deres påvirkning på landet, men den historie hører til på et andet sted. // Foto: Jens Peter Frederiksen

 

Bølgecamps koncept med at kombinere Senegals kultur med de surfmuligheder, man finder omkring Dakar fungerer godt. Hvis man ikke er den store surfer, er kombinationen god, er man dog den store surfer, giver de forskellige spots stor mulighed for at udvikle sig.

 

Hvis du selv vil med på Bølgecamp er næste tur til Senegal er i november 2018. Du kan læse mere om Bølgecamp på www.boelgecamp.dk

I Senegal er det officielle sprog fransk, men en stor del af befolkningen taler udover fransk også wolof. Vi bad Sofie om at give os og læserne hjælp med sproget:

Har været en del af Riders.dk siden 2011. Jens Peters passion findes i hovedsageligt i skisporten, hvor freeride og freestyle fylder mest, dog er surfing begyndt at fylde mere og mere. Til daglig arbejder Jens Peter med Marketing og har en kandidat fra CBS. E: jens@riders.dk