/Anmeldelse: Bunker 77 – den rebelske rigmandssøn

Anmeldelse: Bunker 77 – den rebelske rigmandssøn

Af Jonatan Skogberg

 

I filmen møder vi en vaske ægte original, Bunker Spreckels, der bedst kan beskrives som et kryds mellem James Dean og Andy Warhol. Det er historien om en ung amerikansk rebel, der gennem sine fantastiske evner på boardet og status som rigmandssøn søger friheden og meningen med livet.

Den unge og stadig ‘rene’ Bunker

 

Har du set Lords of Dogtown, så er du stødt på karakteren Bunker, spillet af Johnny Knoxville, der tager Tony Alva under sin vinge. En karakter, der må betragtes som endnu mere excentrisk i virkeligheden. Han surfede for eksempel på LSD for at gøre oplevelsen mere autentisk og spirituel, han lavede selv sine boards, og var pioner i måden at surfe shortboard. Altså kan vi kun betegne Bunker som en mand, der trods de kun 27 levede år, alligevel har sat sit aftryk.

Bunker sammen med Tony Alva

 

Filmen har en rigtig fin balance mellem den interessante historie og en masse flotte surf-scener, med skud fra både Hawaii, Cali og J-bay. Selvom Bunker levede et liv med ubegrænsede midler og anerkendelse, så sad vi alligevel tilbage med fornemmelse af ”godt vi ikke er ham”. For bagsiden af medalje var et enormt stofmisbrug og en flugt fra sig selv, der til sidst ødelagde lysten til at surfe og kostede ham livet.

Et eksempel på den provokerende og exentriske Bunker

 

Den enestående fortælling og det meget fascinerende mennesker, er fint beskrevet i filmen, og må betegnes som en en must see! – Vi giver den topkarakter!