Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Blonde Highlights med Isabella Tvede-Jensen

Blonde Highlights med Isabella Tvede-Jensen
Isabellatvede

Blonde Highlights med Isabella Tvede-Jensen

Freestyleskiløberen Isabella Tvede-Jensen har endnu en gang brugt sæsonen fornuftigt. Hun er kommet på toppen igen efter en skade i knæet sidste vinter og er nu med i Blonde Highlights, som er all-girls-film.

Vinteren går så småt på held, men heldigvis er der blevet klippet fede film gennem hele sæsonen. Måske sidder du netop nu og klipper et 15 sekunders edit til Riders.dk MONEYFRAMES!? En af de film, som er blevet produceret henover vinter, og som du virkelig bør se, er Blonde Highlights, hvor danske Isabella Tvede-Jensen viser sin lækre stil i parken frem.

Filmen er skudt i Whistler, og den deltog tidligere på måneden i konkurrencen World Ski and Snowboard Festival “Intersection”, som er en konkurrence, hvor udvalgte teams får en uge til at filme og producere et edit. Det hele skal foregå i en radius på maks 100km fra Whistler og 75% af indholdet i filmen skal være skiløb.

Isabella forklarer ydeligere; Derudover skal der være et minimum af både 30 sekunders in-bound skiløb og 30 sekunders park skiløb. Vinderen bliver derefter offentliggjort under premieren ved World Ski and Snowboard Festival. World Ski and Snowbard Festival er blevet afholdt i Whistler fra den 10-15 april. Der har været mange forskellige events blandt andet big air konkurrencer, kunstudstillinger og Intersection.

Og det var lidt at et tilfælde, at Isabella endte, som en del af crewet.

Jeg var så heldig at løbe ind i The Cariboo Blondes – et crew af super seje kvindelige big mountain skiløbere, som var ved at filme til Intersection. Jeg mødte dem i toppen af parken, hvor de sagde, at de havde set mig køre og spurgte, om jeg havde lyst til at være med i deres film. Det siger man jo ikke nej til, så jeg brugte resten af dagen med deres filmer Justen Burns og Mina Itabita, som er den anden parkkører i editet. Hun er også en pige, som jeg shredder med hver dag alligevel, super chill.

Filmen er inddelt i fire kapitler, og du kan se Isabella shredde sammen med Mina i tredje kapitel. Hele kapitlet er i sort/hvid med lidt lækker lyd ind over, hvilket topper den fede stemning, der i forvejen er lagt, når man ser pigerne hoppe rundt i parken.

Billede fra premieren, hvor hele crewet er på scenen.

Og når man er blevet en del af en film, får man selvfølgelig også lov til at være med til premieren. Isabella har selv fortalt lidt om oplevelsen;

Da jeg så slutresultatet BLONDE HIGHLIGHTS blev jeg virkelig stolt. Det er en ære at få lov til at være med i et edit fyldt med så mange kick ass piger. Til premieren var jeg super nervøs, da der var rigtigt rigtig mange mennesker, der var mødt op for at se de 6 film. Vi endte med at vinde publikumsprisen, og jeg kunne ikke være gladere. Det føltes ret vildt at størstedelen af publikum stemte på os !

Filmen har en fed kombination af piger, power, park, powder og lækker lyd!
Du kan selvfølgelig se filmen lige her

https://vimeo.com/261424497

Vi håber, at du nyder resten af sæsonen Isabella, og så håber vi selvfølgelig på at se dig i endnu flere film!

Read more

The Beatles råbte HELP! og fandt Obertauern
Obertauern

The Beatles råbte HELP! og fandt Obertauern

Fra at være en gammel handelsrute til The Beatles foretrukne skiområde kommer østrigske Obertauern til undsætning. Vi tog på besøg i April og blev selv reddet af de enorme snemængder. En gang for l...

Læs mere
Interview: Elitecenteret tilbyder nyt talenthold til alle ambitiøse riders
Elitecenteret

Interview: Elitecenteret tilbyder nyt talenthold til alle ambitiøse riders

Sidste sommer fik Danmark atter et landshold for freestyleski, freeride og snowboard. Nu tager Elitecenteret endnu et initiativ og tilbyder et åbent talenthold med en erfaren herre som holdleder. I...

Læs mere