Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Den bedste Din Camp er gået på hæld

Den bedste Din Camp er gået på hæld
Din Camp

Den bedste Din Camp er gået på hæld

Så er endnu en Din Camp, sommer camp, med både ski, snowboard og downhill mountainbike slut – en rigtig god uge med en masse aktiviteter, glade mennesker, solskinstimer og sjov. Læs med og se billeder her.

Denne gang har vi været et forholdsvist lille hold afsted med kun 30 mennesker. Dette giver mulighed for, at alle kan lære hinanden rigtig godt at kende, og at der kan laves flere aktiviteter sammen. Det betød f.eks. at vi tog en eftermiddag ved vandrampen, hvor alle der havde lyst kunne få en tur på den stejle og angstprovokerende vandrampe. Her man har mulighed for at lave flips og andre tricks, for derefter at lande i den iskolde smeltevands sø.

Kun de modigste var med på vandrampen, mens resten kiggede på fra sidelinjen eller fra pedalbådene i søen.

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Vi havde ligeledes en aften med bowling i Tignes bowlinghal. Der havde Din Camp lejet alle banerne i hallen og dermed var danskernes bowling skills stærkt repræsenteret i den franske bjergby.

Ski, snowboard og downhill holdene blev ved med at steppe up

Niveauerne på de forskellige hold rykkede sig markant på alle fire hold. Der var nærmest en verden til forskel fra den første dag og til den sidste dag.

På downhill mountainbike-holdet med Gregers Pedersen som coach, blev de presset ud i hæsblæsende hop, gaps, stejle bjergsider og sågar en tur i en rindende å. Fredag blev der både kørt session i bjergene og på airbag’en nede i byen, hvor man kunne afprøve nogle af de helt store og farlige tricks!

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

På team X-treme med Simon Storgaard Oksen som coach blev der sidst på ugen sat 3’ere, 5’ere, frontflips og backflips, der blev kørt på den helt store kicker. ”Coach Oks” var så stoked og stolt over sit hold som bestod af begyndere og let øvede, men som virkelig tog et kæmpe skridt op mod holdet med de meget øvede.

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Holdet med det meget øvede, havde Andreas Secher som coach. Her blev der altså sat 5’ere og 7’ere for første gang og for nogle af dem sidder de allerede på lock! Andreas var ligeledes stolt over sine campers og imponeret over deres humør og gå-på-mod uanset, hvor mange styrt de tog sig i løbet af en dag.

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

I år var der kun ét snowboardhold, hvilket betød at niveauet var meget bredt, men både campers og Coach Tor Rabøl tog det i stiv arm og fik det bedste ud af det. De fik udfordret og presset sig selv mere end, hvad de ellers ville have gjort. Tor var overrasket over, hvor meget hans hold udviklede sig på en uge og hvor passioneret de er for snowboard og det at lære og udvikle sig. Det var en kæmpe fornøjelse for ham at undervise dette hold.

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Session, præmier og afslutning

En god uge skal altid sluttes af med et brag. Og hvordan gør man det bedre end om formiddagen at køre en session, hvor man har mulighed for at vise, hvad man har lært i ugens løb og lige få sat det trick man har kæmpet for i løbet af ugen? For så senere på aftenen at blive fejret, hyldet og belønnet med lækre præmier fra The Bonk Nørrebro og Nautic Surf og Ski, alt imens man får adskillelige rosende ord med på vejen af sin træner samtidig med alle andre klapper? For så til sidst at fejre det hele med en fest? – Ja det kalder vi et brag af en afslutning på en rigtig god uge!

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Foto: Anton Lisner

Trænerne fik hyldet og rost alle holddeltagere på deres hold og benyttede ligeledes lejligheden til at fortælle små og sjove anekdoter om de forskellige deltagere og deres eskapader fra ugens løb. Dette fik understreget, hvor god en uge vi har haft og hvor fede sportsgrene både freestyle ski og snowboard og downhill mountainbike er!

Så tusinde tak for denne gang til alle coaches, seje deltagere, samarbejdspartnere og til jer der har fulgt med fra sidelinjen! Et kæmpe tak til The Bonk og Nautic Surf og Ski for præmier.

Se flere billeder og edits på Playground SNOW’s Instagram og Facebook.

Læs første artikel fra campen her: Sommerens Din Camp pumper derudaf i Tignes

Read more

5 grunde til at tage med til Dansker Dome
ski

5 grunde til at tage med til Dansker Dome

Den 6. august lukker tilmeldingen til Dansker Dome. Hvis du af en eller anden grund ikke endnu har sikret dig din plads, kommer her fem årsager til hvorfor du må til tilmeldingstasterne hurtigst mu...

Læs mere
Rridersdk ringkollen shaper
Parkshaper

Bliv parkshaper i Ringkollen Parken

Det danskejet skiresort med 100% fokus på park, søger parkshapere til vinteren 2018/19. Læs mere om jobbet samt hvordan du søger her. Bliv parkshaper i Ringkollen Parken Er du vild med at stå på ...

Læs mere