SKI & SNOWBOARDAbisko leverer rå og velbevarede freerideoplevelser

Alexander Vissing3 uger siden3 min

Er det værd at rejse 250 kilometer nord for den arktiske cirkel for at prøve kræfter med 500 højdemeter og Sveriges langsomste stollift? Efter over et årti tog vi os sammen og fandt svaret.

Abisko Nuolja Offpist, ja navnet klinger nærmest Japansk. Men her er ramen og sushi erstattet med vildtkød og letøl, for mens danskerne valfarter både til Alperne og oversøisk i håb om den næste ’ægte’ freerideoplevelse, havde vi i over et årti haft et lille hemmelig svensk fjeld i kikkerten.

Derfor rejste Mads Meldgaard og undertegnede 250 kilometer nord for den arktiske cirkel for at opleve vores skandinaviske nabos nok mest velbevarede freerideområde, som eftersigende også skulle være iblandt de absolut bedste af slagsen.

Abisko 5 FULL riders.dk
Mads Meldgaard går dybt på Sveriges hemmelige freeridefjeld // Foto: Alexander Vissing
Abisko 9 FULL riders.dk
Dette er alt hvad du finder ved ankomst til Abisko Nuolja Offpist // Foto: Alexander Vissing


Et Japansk La Grave placeret i Sverige

Vi kører lige ud og springer et par laviner, men så længe I holder jer til venstre for liften, kan I godt lige tage en tur ned”, fortæller vores guide Mathias os, da vi møder ham ved toppen af den ældgamle stollift, som i øvrigt er ”Sveriges langsomste”. For i Abisko har arbejderne på fjeldet mange opgaver – de springer laviner om morgenen, agerer guide og skipatrol hen ad dagen, samt løser hvad der ellers er behov for.

Abisko 8 FULL riders.dk
For at komme op i området skal du skrive under på dit liftkort, at du er indforstået med at al kørsel er på eget ansvar // Foto: Mads Meldgaard


Vi møder ingen andre skiløbere på vores vej ned, og 500 højdemeter senere står vi atter ved stolliften og danner os hurtigt et overblik over området, som bedst kan beskrives som en blanding af det franske skiområde La Grave og Japans utallige pudderområder. Førstnævnte da Abisko også kun har én lift og ingen pister, men kun freeride i råt og stejlt terræn i toppen. Sidstnævnte da terrænet senere flader ud i birkeskove, som drager ens tanker langt mod øst og solens rige.

Det er dog relativt nemt at komme som ny i området, da en del af de klassiske ruter er markeret på kortet, hvor du kan prøve kræfter med alt fra ’Telefonhyllan’ til ’Onsdagslavin’ – sidstnævnte kan du selv gætte historien bag.

Abisko 1 full riders.dk
Mads popper en pillow i klassisk Japan terræn // Foto: Alexander Vissing
Abisko 11 FULL riders.dk
Én lift og kun freeride ned – bemærk de fede navne på ruterne // Foto: Alexander Vissing
Abisko 16 FULL riders.dk
Undertegnede i bunden af ’Onsdagslavinen’ – gudskelov på en søndag! // Foto: Mads Meldgaard


Alene i ødemarken

Vi valgte at besøge Abisko i slut marts i håb om lysere tider og varmere dage. Lyset er faktisk ganske fornuftigt på denne årstid med flere lyse timer end Danmark, men varme dage skal man kigge længe efter. Vejret kan blive ekstremt hårdt nord for den arktiske cirkel selv på denne tid af året, hvor snestorme og lukkede veje kan være hverdag.

Det kan lyde barskt, men der er noget utroligt befriende ved at være væk fra Alpernes cirkus og være helt alene i ødemarken, hvor et stykke bar asfalt er en sjældenhed, og hvor afstanden mellem husene knapt ville kunne nås på en reservetank.

Abisko 12 FULL riders.dk
Toppen af Sveriges langsomste stollift // Foto: Alexander Vissing
Abisko 4 FULL riders.dk
Alene i vildmarken // Foto: Mads Meldgaard
Abisko 6 FULL riders.dk
STF driver både liften samt hotel og hostel tæt ved // Foto: Alexander Vissing


Det er Svensk Turist Forening (STF) som driver skiliften i Abisko, og står samtidig for den eneste boligmulighed tæt ved liften, hvor der dog både er hytter, hotel og et hostel.

Er man ramt af downdays grundet hård vind, er der rig mulighed for andre aktiviteter i Abiskos nationalpark, såsom touring, snescooter, vandreture, se nordlys og meget mere. Ellers kan man også bare forkæle sig med en tur i saunaen, eller i det overraskende gode køkken med alt fra elgtatar, rensdyrpølser og vildsvin entrecôte til regnbueørred og specialøl.

Abisko 2 full riders.dk
Selvom terrænet hurtigt bliver fladt i skoven, er der mange muligheder for at få lidt luft // Foto: Mads Meldgaard
Abisko 17 FULL riders.dk
Fra hvor end du trækker dit spor hen, ender du altid ved liften // Foto: Alexander Vissing


En velbevaret hemmelighed i overkommelig afstand

En tur nord for polarcirklen kan lyde som en besværlig rejse, men faktisk kan det klares på blot fem timers samlet rejse med fly fra København til Kiruna over Stockholm. Her kan man så vælge at tage toget til Abisko eller leje en bil og køre blot halvanden time.

Og er det så værd at tage turen? Bestemt, for det er godt skiløb, og så kan det noget helt andet end det du kender.


De korte fakta

  • Her er ingen pister – kun én lift og 500 højdemeters råt fjeld
  • Terræn med alt fra stejle flader til overkommeligt træskiløb
  • Ufattelig smuk og barsk natur
  • Sveriges langsomste stollift – godt for venskabet men rigtig kold
  • Antal daglige skiløbere på bjerget sniger sig sjældent over 30
  • Overraskende god mad og drikke


Læs mere om STF Abisko her.

Læs mere om skiområdet her.

Under samme tur besøgte vi også legendariske Riksgränsen blot 45 minutters kørsel derfra – læs vores beretning her.

 

STF logo riders.dk

 

Kiruna logo riders.dk

 

 

Alexander Vissing

Xlife Media
C/O Republikken
Vesterbrogade 26
1620 København V
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.

Shopping cart

Subtotal
Shipping and discount codes are added at checkout.
Checkout