PULSSKI & SNOWBOARDSådan vedligeholder du dit gear

Jens Peter Frederiksen3 måneder siden1 min

Det er som regel en stor udgift at købe nyt skiudstyr og hvis du ikke er typen der køber det nyeste nye hvert år, kommer her en guide til hvordan du får dit udstyr til at holde lidt længere.

Hvad end det er tøj, ski, støvler eller andet skiudstyr, bruger langt de fleste det ikke meget mere end to til fire uger om året og med så lidt slid, kan det godt holde i mange år, hvis du passer godt på det.

 

Dine ski

Hvis du får dine professionelt slebet og vokset, er der ikke så meget vedligeholdelse at tænke på. Dog skal du huske at få dine ski tørret af og helt tørre inden du pakker dem væk. Hvis der er vand på kanterne, kan de godt danne overfladerust i løbet af opmagasineringen.

Hvis du selv sliber kanter og vokser dine ski, har du helt sikkert styr på, hvordan du passer på dine ski og hvordan de skal opbevares.

 

Dine bindinger

I en almindelig skibinding sidder der en fjeder, det er den du sætter DIN-værdien efter. DIN-værdien sætter du efter højde, vægt, niveau, alder og skiløberype. Det er en derfor vigtigt at den fjeder ikke bliver slap, og holder din skistøvler fast i bindingen igen til næste sæson.

For at mindske trykket på fjederen er det en god idé at skrue ned for belastningen over sommerperioden. Det tager meget få minutter at løsne fjederen og kan gøres med en skruetrækker. Skriv eventuelt ned, eller tag et billede af de indstillinger din binding har nu, så du kan huske det til næste gang du skal på ski.

 

Dine skistøvler

Når du kommer hjem fra skitur er det vigtigt at du får tørret dine støvler ordentligt – tag inderstøvlen ud og lad den tørre igennem i en dags tid før du sætter den ned i skallen igen. Det kan i øvrigt anbefales at gøres hver dag efter ski også, så støvlerne ikke kommer til at lugte alt for meget. Du kan holde bedre på støvlernes form af ved at spænde dem til, både når du har stået på ski, men også når du pakker dem væk i off season.

 

Dit skitøj

Hvis du har skaltøj med en membran – det vil typisk være Gore-Tex – skal det vedligeholdes, da åndbarheden ellers vil blive forringet jo mere du bruger det. Ligesom med uldtøj, kræver skaltøj et specielt vaskemiddel. Der er findes et hav af forskellige vaskemidler man kan bruge til Gore-Tex tøj. Efter vask skal tøjet genimprægneres. Som regel køber man vaskemiddel og imprægneringsspray sammen.  Spørgsmålet er så, hvor ofte skal du imprægnere dit tøj?
Det skal du efter behov – er nemt at sige – men, du kan tjekke om dit tøj trænger til at blive imprægneret igen ved at hælde vand over det, hvis vandet samler sig, skal det have en tur i vaskemaskinen.

 

Du kan læse mere om vedligeholdelse af gear HER og om tøjet HER.

Jens Peter Frederiksen

Har været en del af Riders.dk siden 2011. Jens Peters passion findes i hovedsageligt i skisporten, hvor freeride og freestyle fylder mest, dog er surfing begyndt at fylde mere og mere. Til daglig arbejder Jens Peter med Marketing og har en kandidat fra CBS. E: jens@riders.dk

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.