SKI & SNOWBOARDDanske Bluebird Ski bryder med tanken bag et traditionelt skirejsebureau

Alexander Vissing3 uger siden1 min

Et nystartet dansk skirejsebureau hylder friheden og skituren, som resultat af rejsen på den tyske autobahn, for hos Bluebird Ski er der lejebil og første tank benzin inkluderet.

Vi er i en tid hvor mere eller mindre alle brancher udfordres af nye initiativer. De traditionelle rammer springes at disruptive firmaer som ønsker at gøre op med det vanlige på en ny og anderledes måde. Dette har nu også ramt den danske skirejsebranche, hvor Søren Mark og Nicklas Turrell netop har stiftet Bluebird Ski med ét enkelt formål: at gøre de rejsende til en aktiv meddeltager på rejsen.

 

 

De bedste rejser skabes på landevejen

Hvordan bliver man som rejsende så en aktiv meddeltager? Konceptet bag Bluebird Ski er, at man får stillet en lejebil til rådighed inklusiv den første tank benzin gratis. Og hvorfor er det så ideelt? For den ene stifter Nicklas, er argumentationen klar: ”Der noget særligt med at køre ned igennem Tyskland og snakke om alle de ideer og ønsker man har til skiferien. Samtidig er bilen bare et godt intimt forum til at catche op, hvis man f.eks. har en årlig tur med en særlig gruppe venner, som man ikke ses med til hverdag”.

 

 

Motivationen bag rejsemodellen kom af det besvær mange – især unge – oplever når de gerne vil køre på en fælles skitur i bil, men ikke har mulighed for at låne et køretøj. Bluebird ski ønsker at hjælpe denne gruppe rejsende, og fordrer ligeledes den deleøkonomiske tankegang, da man har mulighed for at dele bilen med andre og spare penge, hvis man f.eks. er et par som vil afsted. Og så er der jo lige det med friheden til at køre efter forholdende, afslutter Nicklas: ”Det at tage på skiferie i bil er den ultimative frihed til at udforske terrænet og det nærliggende område”.

 

 

Et snævert men sublimt udvalg af destinationer

Som en start kan der vælges imellem fem områder hos Bluebird Ski, som alle vægter til det lidt alternative men spændende valg, heriblandt franske Chamonix og Les Menuires, Italienske Champoluc, den østrigske Freeride DM-destination Fieberbrunn, samt Riders.dk’s egen freeride-favorit i Schweiz, Lenzerheide, hvor vi også selv afholder freeride camp denne vinter sammen med Skiklubben Hareskov.

Vi glæder os til at følge dette nye spændende initiativ på den danske skiscene, og tror bestemt at der er masser af mindeværdige oplevelser og røverhistorier på landevejene i vente. Læs mere om Bluebird Ski og book jeres rejse på bluebirdski.dk

 

Alexander Vissing

Xlife Media
C/O Republikken
Vesterbrogade 26
1620 København V
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.