SURFWINDSURFKlitmøller klar til PWA Youth Windsurf World Cup senere på ugen

Redaktionen3 uger siden1 min

Vil du se en Verdensmester? så ved de fleste nok at chancerne er gode i Cold Hawaii Klitmøller som huser flere, men fra søndag den 13 sep. kan man være heldig at møde en af verdens mest succesfulde atleter gennem tiderne.

 

Tekst: Mads Bjørnå

 

Den 42 gange verdensmester og danskfødte Bjørn Dunkerbeck. Han er i Klitmøller med sin søn Lian Dunkerbeck der skal sejle med i konkurrencen om at vinde Windsurf World touren i aldersgruppen U17. Her er mere end 30 af verdens bedste junior windsurfere forhåndstilmeld til en uges kamp om placeringerne på verdensranglisten. Disciplinen er wave performance som kort sagt går ud på at få mest mulig ud af at surfe på Vesterhavets bølger og lave de højeste hop ud over dem.

 

Der bliver konkurreret i klasserne U20, U17, U15, U13, drenge og piger. I U15 er det Danske Tobias Bjørnå, verdensmester i U13 fra 2018, man kan se give den gas på bølgerne. Han får hård konkurrence fra blandt andet europamester Anton Richter fra Tyskland.

 

 

Den regerende U20 verdensmester, Spanske Marino Gil Gherardi fra Gran Canarria, kommer også til Klitmøller. I U20 stille den danske europamester Simon Thule også stiller op. På damesiden er den mest interessante, med danske øjne, nok Line Wittrup fra Klitmøller der skal prøve at sejle en dansk sejr hjem.

 

 

Konkurrencen der officielt heder Noerstick Cold Hawaii PWA Youth Wave World Cup 2020 løber fra søndag den 13. til lørdag den 20. september og er en del af Cold Hawaii Games, arrangeret i samarbejde med Surf klubben NASA, den professionelle windsurf association og Friends of Cold Hawaii.

 

 

Vejrudsigten er ser god ud, hvis du er windsurfer, kuling fra vest og 3 meter bølger på førstedagen.

 

 

Mere information kan findes her: www.facebook.com/nasa.coldhawaii

 

 

 

 

Redaktionen

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.