In-FocusCovid-19

Redaktionen2 uger siden2 min
https://riders.dk/wp-content/uploads/2020/11/Emty_lift_covid-19.jpg

Hvad gør skiglade danskere den kommende vinter?

Selv om Covid-19 de seneste uger har kastet næsten kulsorte regnskyer ud over en ellers lovende skisæson hvad angår sne, så er der forsat en del som forventer at komme på ski.

I forbindelse med den forestående skisæson har vi på Riders.dk forsøgt at kigge lidt ind i hvad vi kan forvente os, og hvordan stemningen er hos de danske skiløbere.

 

Skiløbet i fokus.

Langt de fleste skilande har valgt at lægge en kraftig dæmper på afterski, eller helt forbyde det. Selv om store fadøl og kold rose for mange er en ufravigelig del af skiferien – så er der også mange for hvem det ikke er afgørende.

For de mange entusiastiske skiløbere i Danmark, betyder Covid-19 en skisæson hvor skiløbet er i fokus, og for den garvede skiløber som elsker offpist, betyder det med alt sandsynlighed færre turister i offpisten.

Det giver også mulighed for at sætte nyt fokus på en lang række af de muligheder som skiløbet kan tilbyde uden for det etablerede liftsystem så som randonee eller guidet offpist ture længere ud i bjergene.

 

Skiftende tendenser.

”Da vi i sommer foretog en undersøgelse, viste den at kun 7,5%* af vores brugere ikke forventede at komme lige så meget på ski den kommende sæson som de plejer. Det tal er i oktober måned oppe på 18%*. Men omvendt så forventer 46%* forsat at de vil komme lige så meget på ski og ca. 36%* afventer situationen” – fortæller Ole Takai fra Xlife Media.

Xlife Media hjælper skidestinationer med markedsføring på det Skandinaviske marked, og følger løbende udviklingen via spørgeskemaundersøgelser og fokus grupper.

”En relativ stor andel af dem som rejser på skiferie indgår i kategorien ”entusiaster” for hvem skiferien er årets vigtigste ferie. De vil formentligt gå meget langt for at komme på skiferie.

Men når vi kigger på den megen negative presseomtale skidestinationer har fået i forbindelse med Covid-19, så tegner der sig et klart billede af at det har haft en påvirket hen over sommeren og specielt de seneste ugers nedlukning af de skiområder som har haft tidlig åbning gør at rigtig mange ”ikke-entusiaster”, ikke længere forventer at komme på skiferie” – afslutter Ole Takai fra Xlife Media.

 

Destinationerne forbereder sig.

Riders.dk har talt med en række destinationer, og der er ingen tvivl om at de tager situationen alvorligt, og er klar over at den kommende sæson bliver en udfordring. De forholdsregler vi ser ude i samfundet, vil naturligvis også være en del af skidestinationernes forholdsregler. Helt overordnet når vi kigger på ski-delen, så handler det om at man skal bære maske i liften og at man kun må stå eller side i lift sammen med folk man rejser med. Derudover har mange destinationer tilpasset deres liftkøer, så man kan stå med en skistavs længde imellem, og forsøger at undgå kø ved at udvide åbningstiden og køre med fuld kapacitet i hele åbningstiden.

Vi opdater løbende www.riders.dk/covid-19 med information direkte relateret til skirejser, og vi har desuden samlet en række nyttige links.

Re-Open EU giver et hurtigt overblik over situation i EU-landene, og hvilke restriktioner der er på nuværende tidpunkt: https://reopen.europa.eu/en/map/SWE/6001

Sverige

Skistar: https://www.mynewsdesk.com/dk/skistar_ab/pressreleases/saadan-coronasikres-skistars-destinationer-foer-vintersaesonen-3046090

Norge

https://www.visitnorway.dk/planlag-din-tur/coronavirus/

https://www.fhi.no/en/op/novel-coronavirus-facts-advice/facts-and-general-advice/travel-advice-COVID19/

Østrig

https://www.austria.info/dk/coronavirus-situationen-i-oestrig/sikker-paa-skipisten

https://www.austria.info/dk/coronavirus-situationen-i-oestrig/tag-sikkert-til-bjergtoppen-med-liften

Italien

https://infocovid.viaggiaresicuri.it/index_en.html

Schweitz

https://www.engelberg.ch/en/corona-faq/#/experiences

https://www.bag.admin.ch/bag/en/home/krankheiten/ausbrueche-epidemien-pandemien/aktuelle-ausbrueche-epidemien/novel-cov/empfehlungen-fuer-reisende/quarantaene-einreisende.html#1918240392

Frankrig

https://en.france-montagnes.com/french-ski-resorts-and-covid-19

https://www.diplomatie.gouv.fr/en/coming-to-france/coronavirus-advice-for-foreign-nationals-in-france/

*Tallene baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af +1500 samt en fokus gruppe med 270 besvarelser.

Redaktionen

Related Posts

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.