PULSNortlander og Danski reddet

Cornelius Ledang1 måned siden1 min
https://riders.dk/wp-content/uploads/2020/12/ba515af3b48a8d6c5294b8418e45c56aa0c73d15-1280x480.jpg

Primo Tours har overtaget Skinetworks, der er Danmarks største skirejsekoncern. Skinetworks består af rejsebureauerne Danski, Nortlander, Slopetrotter, Active Alps og Summit Week. 

Som de fleste sikkert ved så krakkede Danmarks største skikoncern Skinetworks, sidste måned. Men nu er der altså fundet en løsning så kornencernens aktiviteter kan overleve. Primo Tours har overtaget Skinetworks.

Ifølge Skinetworks seneste årsregnskab, der sluttede med udgangen af juni sidste år, omsatte de for 693 millioner kroner og fik igen et underskud på over 30 millioner kroner, denne gang 35,7 millioner kroner. Selskabet havde dermed ikke styrken til at stå igennem corona pandemien.

“Det er med tungt hjerte, at vi må meddele, at Skinetworks i dag er begæret konkurs”, lød det i en mail til de kunder, som havde bestilt en skirejse med et af selskaberne.

Stærk aktør i dansk rejsebranche

Opkøbet af Skinetworks stiller Primo Tours i en stærk position i den danske rejsebranche og koncernen ejer nu i alt ni rejsebureauer.

Ejer af og administrerende direktør for Primo Tours, Bjarke Hansen, siger i en pressemeddelelse om overtagelsen:

”Vi har fået en helt unik mulighed for at gå ind i skibranchen med overtagelsen af Skinetworks. Vi ser skirejsebranchen som et perfekt match til vores nuværende forretning, og Skinetworks-koncernen har nogle super stærke brands og produkter.”

Har eget flyselskab

Bjarke Hansen siger: ”Vi har valgt at bruge den nuværende krise i rejsebranchen til aktivt at udvikle vores virksomheder. Vi har etableret Airseven, for at styrke vores setup på flysiden. Og vi ser rigtig gode synergier i fremtiden mellem vores flyforretning og skirejsebureauerne.”

Skinetworks fortsætter som selvstændig virksomhed i Primo Tours koncernen, med egne brands og medarbejdere.

Primo Tours har også købt to fly af typen Boeing 737-400, som blev leveret d. 3. december 2020.

Det var meningen, at flyene skulle stå i Roskilde, indtil de skulle sættes ind på vores sommerdestinationer, men nu kan det godt være, at vi speeder det hele lidt op og bruger dem på vores skidestinationer, hvis det bliver muligt for corona, fortæller Bjarke Hansen.

Foto // Karl Erik Lørup

 

Cornelius Ledang

Cornelius startede på Riders.dk i 2020. Han arbejder til daglig som fotograf, med hovedområde inden for surf og ski. Om sommeren kitesurfer han og om vinteren bliver bordet byttet ud med ski.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.