ALLE NYHEDERSKI & SNOWBOARDUncategorizedFNF – denne gang med stor slopestyle-konkurrence og afterparty til langt ud på natten

Victoria Jensen1 måned siden1 min
https://riders.dk/wp-content/uploads/2021/08/FB-cover-1280x774.jpg

Fredag den 3. september 2021 vil der igen være et FNF arrangement på programmet. Og denne gang bliver det endnu større end sidste gang. Der har, som I måske har bemærket, været en kort sommer-pause i Friday Night Freestyle. Dette skyldes blandt andet det kæmpe event; Scandinavian Team Battle, som Copenhill afholdte sidst i juni. Der har derfor været brug for en lille puster, for at varme op til endnu en fed begivenhed på Copenhill. Timingen kunne heller ikke være bedre, da alle så småt er hjemme fra deres sommerski-/surf-/badeferier. Vores batterier er derfor ligeledes ladet op til at give den ekstra meget gas.

Denne gang vil være tale om en stor slopestyle konkurrence, hvor formatet er, som vi kender det. Alle kan derfor møde op fredag d. 3. september på Copenhill og kaste sig ud i slopestyle konkurrencen. Jakob Ebskamp fortæller, at der denne fredag vil være et vildt setup – så det er helt sikkert værd at slå et smut forbi.

Derudover vil eventet finde sted, når forholdsregler vedrørende corona og lukketidspunkter mm. er ophævet. Der er derfor lagt op til en stor fest, som kan fortsætte til langt ud på natten på Copenhills rooftopbar.

Victoria Jensen

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.