SUPSURF1.400 KM RUNDT OM DANMARK

Celine Vang5 måneder siden2 min
https://riders.dk/wp-content/uploads/2022/03/Casper-Steinfath_Danmark-Rundt-2022-4-1280x720.jpg

 

Casper Steinfath vil padle Danmark Rundt på et SUP-board

Den 28-årige paddlesurfer sætter fra land fra stranden i Klitmøller lørdag morgen – og en kuling venter på ham allerede efter få dage. Alle kan følge hans tur på gps og sejle med ham rundt i DanmarkDen seks-dobbelte verdensmester i SUP, Casper Steinfath, får en stormfuld start, når han som den første nogensinde vil padle Danmark Rundt på et standup paddle-board. Det er en tur på 1.400 kilometer, der varer 40 til 50 dage..– Jeg glæder mig, men jeg er også skræmt. Danmark ser så lille ud på et kort, men når man står på stranden i Klitmøller, er der altså langt til Hirtshals i en kulende sidevind. Jeg håber, at danskerne vil hjælpe mig undervejs, siger Casper Steinfath.Han vil allerede mærke Moder Natur på de første par dage, når en kuling blæser ind over det nordvestjyske søndag eftermiddag med vindstød på op til 17 sekundmeter og bølger på halvanden meter. Vejret gør turens første to etaper fra Klitmøller til Bulbjerg og videre til Løkken uforudsigelige.– Jeg håber, at jeg med en tidlig start lørdag morgen kan nå at komme sikkert til Løkken søndag eftermiddag, inden stormen rammer for alvor, siger Casper Steinfath.Hvis han ikke når det, går han i land et sted på kysten og slår lejr med sit medbragte telt , sovepose og kogegrej og venter til kulingen er drevet over mandag morgen.

 

Alle kan sejle, ro eller padle medDet er muligt at følge hans tur via et gps-signal, som man finder på hans sociale medier. I bedste Forrest Gump-stil fra filmen af samme navn inviterer han danskerne til at sejle, ro eller padle med ham. Man kan stå af og på, som man vil, siger han.– Jeg drømmer om at føre en armada af sejlende, padlede og roende danskere gennem foråret, for det kan godt blive lidt ensomt derude. Bare ét menneske i ét fartøj vil gøre mig glad, siger han.Han vil padle omkring 40 kilometer om dagen og på gps-kortet kan alle følge med i, hvor han starter og slutter – og hvor han er lige nu.Han padler på et almindeligt SUP-board med ekstra stropper, som man kender fra havkajakker. Han fylder vandtætte tasker med telt, sovepose, liggeunderlag, kogesæt og en madboks med havregryn, kaffe, slik og nogle færdiglavede måltidspakker.

Frisk på at overnatte hos danskerneHan håber også, at danskerne vil vise sig fra deres gæstfri side og invitere ham hjem for natten undervejs.– Jeg er klar på at sove alle mulige spændende steder, og min krop vil nok have godt af en god nats søvn på en god madras af og til, siger han.Drivkraften til projektet kommer indefra. Han har bare en indre trang til at se, hvad krop og sjæl kan. Som da han i 2018 padlede de 147 kilometer fra Danmark til Norge og i 2021 de 123 kilometer fra Grenå til Varberg i Sverige. Men han glæder sig også til at møde danskerne.– Coronaen har også holdt mig hjemme fra det store udland i to år, så jeg er blevet nysgerrig på Danmark og danskerne. Jeg håber, at der er nogen, der gider at snakke med mig, fortæller han.

Fakta

Afgang:Lørdag 2. april 2022 kl. 09.00 fra Hummerhuset i Klitmøller, Ørhagevej 189..

Forventet rute den første uge:Klitmøller – Bulbjerg – Løkken – Hirsthals – Skagen – Fredrikshavn – Sæby – Hals

Distance:1.400 km / 600.000 padletag

Hastighed:6-8 km/t – 40 km/dagen i 40-50 dageUdstyr:Standard SUP-board 14 fods Naish Maliko. Telt, sovepose og kogegrej

Følg:Via GPS-signal på Instagram og Facebook eller Trac Trac App

Ruten:Klitmøller – Bulbjerg – Løkken – Hirsthals – Skagen – Fredrikshavn – Sæby – Hals – Grenå – Aarhus – Samsø – Sjællands Odde – Hundested – Lynæs – Gilleleje – Helsingør – Bellevue – København – Køge – Stevns Klint – Storstrømmen – Femø/Fejø – Langeland – Svendborg – Faaborg – Als – Flensborg – åsystemet langs den dansk/tyske grænse – Højer Sluse – Mandø – Fanø – Hvide Sande – Klitmøller (Ruten og tidsplanen afhænger af vejret og kan derfor afvige kraftigt)

MedieserviceFoto / video:Billeder og video til fri redaktionel bliver løbende lagt op her:LINK:https://drive.google.com/drive/folders/19sMtjIC9vtXjqPmt-zsaXUEpPDjREGdo?usp=sharingRutekort / live tracking via gps:https://live.tractrac.com/viewer/index.html?target=https://em.event.tractrac.com/events/c2f75990-9245-013a-2a2a-60a44ce903c3/races/15b41020-9246-013a-2a36-60a44ce903c3.json

KontaktPressechef Ole Wejse Svarrerwejse@skriiv.dk / 2071 6465

Det er muligt at foretage live telefoninterview med Casper Steinfath, mens han er padler på vandet. Vi har en følgebåd, der til enhver tid kan sætte i vandet, så man kan følge Casper Steinfath på vandet med et kamera. Vi råder over flotte droneskud og GoPro-optagelser fra turen. Hvis I har særlige ønsker til news cut, hjælper vi gerne.

Celine Vang

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.