Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Isabella Tvede - Semifinalist i Level 1 SuperUnknown

Isabella Tvede - Semifinalist i Level 1 SuperUnknown
Bungee Break

Isabella Tvede - Semifinalist i Level 1 SuperUnknown

Du er sikkert allerede stødt på hendes navn, hvis du følger med i det danske ski- og snowboardmiljø. Nu har hun deltaget i SuperUnknowns konkurrence som semifinalist. Og lige netop nu kan du stemme på hende for bedste trick – se deltagerne nedenfor og stem på dette link.

Vi har taget os en snak med Isabella omkring konkurrencen.

Her får du lige en kort introduktion til Isabella:

Navn: Isabella Tvede-Jensen

Alder: 26 år

Bopæl: 2610 Rødovre

Antal dage på ski: Stået på ski siden hun var 2 år gammel og haft 6 sæsoner i hhv. Australien, USA, Canada og Østrig.

Titler: 2 bronze-, 2 sølv- og 4 guldmedaljer ved de danske mesterskaber i Freestyle ski og snowboard. (Dette på trods af at hun har været forhindret i deltagelse flere gange pga. skade).

Isabella på hjemmebanen – Copenhill

Omkring SuperUnknown fortæller Isabella, at det er en legendarisk international skikonkurrence, der afholdes af Level 1. Siden konkurrencen først løb af stablen i 2003 har blandt andet Tom Wallisch, Magnus Granér (skimanguy) og Giorgia Bertoncini kunne kalde sig selv vindere. Det er derudover en virtuel talentkonkurrence, og som det fremgår af navnet (unknown) er det eneste krav, at man ikke må være en international professionel skiløber – altså at man ikke modtager løn for at stå på ski.

Alle uprofessionelle skiers kan derfor stille op i konkurrencen – forudsat du ejer et kamera. Man indsender et 90 sekunders langt edit, og så må man håbe på, at man skiller sig ud blandt de hundredevis af andre indsendte videoer.

Dommerne vurderer videoerne ud fra personlighed (vægter 10 procent), teknik (vægter 20 procent), stil (vægter 30 procent) og overall indtryk (vægter 40 procent). Herudfra udvælges semifinalister og finalisterne. Isabella blev udvalgt som semifinalist, men gik desværre ikke videre til finalen. Du kan se Isabellas video her.

Her ses Isabella på en urban wallride. Klippet er med i hendes edit – Foto: Joachim Clausen Hansen

Finalisterne blev inviteret en tur til Woodward Eldore til en uges shred og film. Når ugen var omme skulle finalisterne selv stemme om, hvem de synes bør vinde titlen. Netop dette format fortæller Isabella, at hun synes er fedt, fordi det således ikke handler om resultater, men om hvem finalistgruppen synes er den bedste skiløber.

Vinderne i år var Skye Clarke og Osvar Weary. Du kan se recap nedenfor.

Vi har spurgt Isabella lidt ind til optagelserne af hendes edit og hvilke andre ting, hun går og laver.

Hvor er dine tricks optaget henne, og hvem har filmet og klippet?

Først vil jeg gerne lige give et skud ud til den legendariske Mathias Skaarup Schmidt, som har filmet og klippet mit edit. Der er 2 dele i editet. Den første del er filmet på Copenhill, da vi grundet rejserestriktionerne ikke kunne forlade Danmark. Derudover var både Mathias og jeg enige om, at bakken ville skabe et unikt look da plasticskiløb, så vidt jeg ved, ikke er set før i SuperUnknown.

Den anden del af editet er filmet i den danske street nærmere betegnet Odense, Slagelse og Gentofte. Det var en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse for mig, da det både var første gang jeg kørte street og så i Danmark! Jeg skylder en kæmpe tak til Jakob Ebskamp og Joachim Clausen Hansen, der begge to også har filmet. Herudover også en tak til resten af BungeeBreakers for at være det fedeste crew, man kunne ønske sig. Uden gode venner som dem, havde jeg aldrig haft modet eller midlerne til at få den del af editet i kassen.

Team Bungee Breakers – Foto: Mathias Skaarup

Man kan jo, som du selv nævner, netop se dig i Bungee Break. Er streetformatet noget, du ser dig selv satse yderligere på i fremtiden?

Jeg prøver altid at forbedre mig, og jeg syntes street er en af de sejeste discipliner indenfor Freestyle verdenen. Det er mega hårdt, men gevinsten er kæmpestor. Som vi plejer at sige ”high risk – high reward”. Så ja, jeg kunne sagtens se mig selv satse mere på streeten.

Foto: Joachim Clausen Hansen
Foto: Joachim Clausen Hansen

Og hvor kan vi så regne med at se/møde Isabella henover sommeren?

Om sommeren kan man altid finde mig på Copenhill! Derudover ved jeg at Mathias Skaarup og Jakob Ebskamp har lagt i ovnen til et større projekt, som jeg skal være en del af til sommer, sammen med resten af vennerne fra Bungee Breakers.

Gå ind og læs artikelen om Bungee Break og se filmen:

Bungee Break

Vi vil igen gerne opfordrer alle vores læsere til at gå ind og stemme her på Isabella i konkurrencen om bedste trick. Man kan stemme én gang om dagen og vinderen findes d. 9. maj 2021.

Mange tak til Isabella for at have taget sig tid til en snak med riders.dk og fortælle lidt om SuperUnknown konkurrencen. Held og lykke i konkurrencen om Best Trick!

Read more

The Art Of Love - Ny dansk snowboardfilm
Mikkel V. Jørgensen

The Art Of Love - Ny dansk snowboardfilm

I dag udkommer den nye danske snowboardfilm The Art Of Love. Filmen har været længe ventet og riders.dk har taget en kort snak med manden bag, Mikkel V. Jørgensen. Mikkel, som har lavet en snowbo...

Læs mere
De Brede Planker kan redde dine sommerferieplaner - tjek hvilke destinationer og ture DBP tilbyder sommeren 2021
Corona

De Brede Planker kan redde dine sommerferieplaner - tjek hvilke destinationer og ture DBP tilbyder sommeren 2021

Foråret lader vente på sig i Danmark, og det får derfor mange til at drømme sig frem til sommerferien. Vi har taget en snak med De Brede Planker om, hvilke destinationer de anser for de mest “coron...

Læs mere