SKIScandinavian Big Mountain Championship 2011

Redaktionen9 år siden11 min

Scandinavian Big Mountain Championship (SBMC) er blevet afholdt siden 1992. SBMC har haft vokseværk og er idag et stort skandinavisk mesterskab med deltagelse af de bedste freeriderer i norden. Riksgränsen, der ligger over polarcirklen på grænsen mellem Sverige og Norge, ligger bjergsider til sæsonens sidste freeridekonkurrence. SBMC handler ikke kun om hæder og præmiepenge, men derimod om afslappet atmosfære og en god sæsonafslutning. Konkurrenceformatet består af et kvalifikations run for alle. De bedste riders går videre til to eller tre finalegennemløb, alt afhænger dog af vejret. Reglerne er det samme som til Freeride DM – dommerne ser på fem forskellige kriterier:

– Valg af linje
– Kontrol
– Flow
– Teknik
– Aggressivitet

Denne sæson har ikke budt på fantastiske freeride forhold i Alperne eller Skandinavien. I norden kom sneen dog væltende sidst på sæsonen, men det var langt fra powder der mødte deltagerne til SBMC 2011. Danmark havde tre repræsentanter til start i Riksgränsen, danmarksmester 2011 – Matilde Byskov, ex-danmarksmester – Mette Lindegaard og Malene Kjær Hansen. Disse tre piger er bedre kendt som ”Piger i pudder”. De giver os her et indblik i deres tur til Nordsverige for at repræsentere de røde farver.

De to vindere i action under konkurrencen, Henrik Windstedt og Matilda Rapaport

foto: Ola Melin & Anna Öhlund

Med ”Piger i Pudder” til Scandinavian Big Mountain Championships 2011
Fra Japans pudder til liggestole i Tignes og nu sæsonafslutning i det nordligste Sverige. Vi, Malene Kjær Jensen, Matilde Byskov og Mette Lindegaard a.k.a. piger i pudder har netop været til Scandinavian Big Mountain Championchips (SBMC).

I alt 170 riders, heriblandt Sveriges freeride elite, var mødt op i Riksgränsen for at give den maks gas til sæsonens sidste store freeride konkurrence. Det yderst stejle kvalifikationsface “Sadeln” var til inspektionen, en time inden start, fyldt med brede plader, Norrøna og Sweet Protection kluns, alt imens der koncentreret blev tjekket landinger og afsæt.

Efter et 20 minutters hike til toppen blev stemningen lidt mere alvorlig, da vi stod ved Red Bull start gaten og så de første piger sætte afsted. De gav den gas, maks gas og det begyndte for alvor, at gå op for os at der var tale om nogle af verdens bedste kvindlige freeridere og at de danske freeride skills for alvor ville blive testet. Ingen af pigerne kørte safe og sætningen “Go big or go home” rungede i højtalerne, hver gang speakeren gav applaus til ridere der droppede stort.

Foto:www.pigeripudder.dk

Vi gik ikke lige så stort men kørte alle tre linjer, med enkelte drops, vi selv var tilfredse med. En bundplacering eller et realitytjek er nok de to ord der beskriver vores deltagelse bedst. Trods det har vi bestemt ikke fortrudt, at vi tog så langt nordpå da oplevelsen, erfaringen og specielt inspirationen har været det hele værd. At se så mange seje svenske og norske freeridere køre stærkt og droppe stort har helt sikker givet os blod på tanden og lyst til at udvikle vores eget skiløb. Vi er nu overbevidste om at Japans pudderrige, men dog flade bjerge, skal udskiftes med klipper og stejlhed – kan det ikke straight lines skal det droppes er blevet vores nye motto.

Finaledag et og to.
Selvom konkurrencen, for vores vedkommende, sluttede allerede dag et var der i alt 60 riders der have kvalificeret sig til de to finaledage. Første finaledag blev kørt på “Ravinen”, et face med varierende stejlhed, masser af klipper og skygge, hvilket betød at landingerne var hardpacked. Det gav genlyd helt ned til publikum når folk landede de store klipper og der var nu tale om betydligt flere styrt end dagen inden. Alligevel imponerede riders som Joonas Karhuma, Reine Barkered (kendt fra danske RAD Films “double up”. red), Mattias Hargin og backflippende Henrik Windstedt, med sikre gennemløb spækkede med store klippedrops.

På finaledag to steg udfordringerne, idet konkurrensens stejleste face, “Nordalsbranten” skabte rammerne for sæsonens sidste runs. Alle pigerne kastede sig ud over facets største klippevæg og kun tre piger klarede at holde sig på benene. Drengene droppede endnu større og Henrik Windstedt vandt for syvende gang SBMC ved at imponere dommerne med et sikkert dobbeldrop.

Du kan følge de tre pigers jagt på pudder på www.pigeripudder.dk

[vimeo]http://vimeo.com/24077700[/vimeo]

Resultater SBMC 2011
Men´s Alpine
1. Henrik Windstedt
2. Kristoffer Turdell
3. Reine Barkered

Women´s Alpine
1. Matilda Rapaport
2. Stina Jakobsson
3. Christin Hargin

Men´s Snowboard
1. Björn Lindgren
2. David Lindgren
3. Viktor Björnström

Women´s Snowboard
1. Anna Karlström
2. Mikaela Hollsten
3. Anna Ekholm

Fotos: piger i pudder//Ola Melin//Anna Öhlund

Redaktionen

One comment

  • Martin

    maj 24, 2011 at 10:48 am

    Imponerende niveau, Danmark har lang vej endnu. Hold kæft det var en stor 3’er i finalen!

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.