Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 10, 2016

Scroll to top

Top

ski
No Comments

Freeride DM offentliggør sponsoraftale

Freeride DM offentliggør sponsoraftale
admin
  • On August 18, 2012

Så er der gode nyheder til danske skiløbere med hang til påskehygge. Helly Hansen har nemlig sat deres underskrift på en ny 3-årig DM-kontrakt. Og det vækker jubel hos arrangør Jeppe Hansen:
”Det betyder alt det her! Uden Helly Hansen er jeg ikke sikker på, vi havde valgt at fortsætte med at arrangere det her kæmpestore arrangement. Så både for os som arrangører og ikke mindst de mange deltagere og tilskuere er det en perfekt aftale, der sikrer påskefreden frem til og med 2015″.

Et blomstrende samarbejde
Helly Hansen har været med som hovedsponsor siden danmarksmesterskabet i freeride blev afholdt for første gang tilbage i 2008 i Les 2 Alpes. De har med den nye aftale købt rettigheden til at navngive arrangementet, der de næste tre vintre altså fortsat kommer til at hedde Helly Hansen Freeride DM. Indtil videre er det fastlagt, at franske Tignes igen i 2013 får besøg af en ordentlig byge af danske skiløbere.
I 2012 deltog 92 glade freeridere, og det er et tal, der begejstrer den anden halvdel af Hansen-brødrene:
“Vi har et erklæret mål om at gøre det her til Danmarks største skikonkurrence. Som delmål betyder det, at vi skal nå op over 100 deltagere. Og det er vi meget meget tæt på at opnå. Med den nye aftale med Helly Hansen er jeg næsten sikker på, vi når det tal allerede i påsken 2013, og så må vi jo sætte os nogle nye højder bagefter”, griner Tobias Hansen.
De kommende år vil igen have fokus på bredden frem for eliten. Det betyder ifølge arrangørerne, at alle skiløbere er velkomne. Det kræves dog, at man har prøvet kræfter med offpisten tidligere, samt at man bærer lavinebipper, skovl, sonde og hjelm under selve konkurrencen.

 

Stor interesse for freeride
Det er ikke kun Helly Hansen, der har sikret sig at være en del af den danske freerideverden de næste par år. Også Danski er med igen i 2013. Det er der sikkert en masse madglade tilskuere, der klapper med skistavene over. For Danski har oparbejdet et markant ry som Danmarks bedste burgerkokke i Alperne. De får i øvrigt selskab i målområdet af Red Bull, der igen leverer masser af energi til deltagerne og kommer med den velkendte målport. Arrangørerne lover, at sponsorjagten langt fra er afsluttet, så både tilskuere og deltagere igen i 2013 kan nyde godt af masser af præmier og gratis produkter.

Fakta:
Helly Hansen Freeride DM afholdes for 6. gang i 2013 og for 3. gang i Tignes, Frankrig. Eventen afholdes altid i påsken, og fungerer som en slags sæsonafslutning for danske skiløbere.
92 deltagere var med i 2012 – det var ny rekord. Resultater findes på www.freeridedm.dk.

foto//Mikkel DJ//Anna Lenskjold

Submit a Comment

Leave a Reply