KITESURFSURFWINDSURFDer er bølger over Danmark

Redaktionen8 år siden1 min

Mens Bodil sender alle inden døre, drager de allermest sejlivede surfere ud til kysterne. Lavtrykket sender bølger af historiske højder til landet på op til 7 meter. Det er en meget sjælden mulighed, som nogle surfere har ventet længe på.

Det gælder den tidligere danmarksmester i windsurf Robert Sand, som også er den drivende kraft bag det årligt tilbagevendende KIA Cold Hawaii Worldcup og det succesrige mærke Plasma Boardriding inc. Han tog i dag til Middles lige øst for Hanstholm for at prøve kræfter med de historisk voldsomme bølger.

»Det er kampen mod naturens kræfter, der tiltaler mig. Det er super fedt at være oppe at slås mod noget så voldsomt. Jeg håber bare ikke, at jeg taber«, siger han til Politiken.dk.

Stormen melder om vindstød på orkanstyrke, og lige nu er der vindstød på 44 m/s ved den barske vestkyst.

Mens myndighederne fraråder al unødvendig færdsel uden døre, søger Robert Sand direkte mod de vildeste vindstød. Nogen kalder det dumdristigt. Vi tager hatten af for Robert.

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.