Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Amager Bakke er godt på vej!

Amager Bakke er godt på vej!
Amager Bakke

Amager Bakke er godt på vej!

Nu varer det ikke længe før at der kan stås på ski og snowboard i København året rundt, for taget er lagt, og nu mangler der blot den grønne tagpark og de 11.000 kvadratmeter skipiste at bliver etableret. Vi tog forbi Amager Bakke for at få en status på projektet.

Det virkede længe som utopi at det i fremtiden skulle være muligt at stå på ski året rundt i København, og så endda på toppen af et forbrændingsanlæg. Men denne utopi er snart en realitet, for nu er taget lagt, alt imens at Fonden Amager Bakke, ARC og BIG arbejder på at føre projektet sikkert over målstregen. Faktisk mangler de nu ”kun” at transformere taget fra tagpap til en grøn rekreativ park, og ikke mindst – at montere skiunderlag og skilifte. Vi tog forbi anlægget en flot november dag for at gøre status på projektet.

Fire pister samt freestyle faciliteter skaber variation

Med 85 meter i højden er udsigten sikret. Fra toppen kan man spejde Sverige i den ene retning eller nyde udsigten over hele København i den anden. Skianlægget kommer til at udgøre i alt fire pister fordelt på 11.000 kvadratmeter. Nærmere præcist bliver det en 180 meter sort pist, en 55 meter blå pist samt to grønne piste på hhv. 50 og 100 meter. Til at servicere anlægget bliver der etableret fire lifte – én til hver pist.

Et spørgsmål mange Riders.dk læsere uden tvivl står med er hvordan Amager Bakkes freestyle faciliteter kommer til at blive. For kommer der overhovedet en park? Selv om detaljerne omkring omfanget af parken endnu ikke kan offentliggøres, kan freestyle hungrende Københavnere ånde lettet op. Ja, det arbejdes på at etablere en park.

amager_bakke_tegnin_969671a

Stadig tvivl om underlaget på bakken

En anden ting der endnu ikke er på plads er hvilket underlag som Amager Bakke bliver beklædt med. Kunstige børster til skiløb er kendt fra diverse dryslope anlæg rundt omkring i verden, og varierer utrolig meget alt efter hvilke aspekter man prioriterer. Fonden Amager Bakke arbejder tæt sammen med nogle af de bedste skiløbere i landet for at finde ud af, hvad man skal lægge størst vægt på, når Amager Bakke skal beklædes. Lav friktion, godt kantgreb og mulighed for at bruge underlaget til teknisk træning er nogle af de parametre som vægtes højt. Vi har på Riders.dk ligeledes været med rundt og teste tre forskellige bud på underlag til skibakken – læs vores bedømmelse underneden:

JF Dry Ski i Kina: På ski i Kina: Freestyle og slalom i 30 grader

Neveplast i Italien: Plastikskiløb à la Italien

Mr. Snow i Tyskland: På Plads På Plast På Potsdamer Platz

amager-bakke_riders-dk_5Der findes mange forskellige løsninger til kunstigt skiunderlag…

En milepæl er nået

Selvom et par detaljer stadig forbliver uafklaret i denne omgang er en milepæl uden tvivl nået. Tænk at man snart kan få stillet selv sin værste ski- og snowboardtræng året rundt få minutter fra Københavns centrum! Vi glæder os i hvert fald som et lille barn her på Riders.dk redaktionen.

Se flere billeder fra vores besøg underneden, og hold løbende øje med opdateringer om Amager Bakke samt åbnignsdato her på Riders.dk samt på deres facebookside: facebook.com/copenhill

amager-bakke_riders-dk_3Amager Bakkes sorte pist har rigeligt med plads…

amager-bakke_riders-dk_2Udsigten fra øverste sal indover København…

amager-bakke_riders-dk_4Og her Amager Strand og Øresundsbroen mod syd…

amager-bakke_riders-dk_6Selvom der blot er få minutter til centrum er naturkontrasten til at mærke…

Read more

Hvad, hvor, hvornår og hvordan på Riders.dk Freeridecamp
freeridecamp

Hvad, hvor, hvornår og hvordan på Riders.dk Freeridecamp

Uge 11 nærmer sig med hastige skridt og det betyder tid til den årlige Riders.dk Freeridecamp i samarbejde med UCPA. Vi har samlet svarene på en masse spørgsmål der kunne opstå tvivl om, eller hvis...

Læs mere
På lørdag sker det - BadAss Box Session X FROSTBITE
Badass Box Session

På lørdag sker det - BadAss Box Session X FROSTBITE

Smilets by bliver på lørdag fyldt op til årets BadAss Box Session, der i år er rykket mod vest. Jibkonkurrencen løber af stablen til eventet FROSTBITE, som er Danmark nye urbane ski- og snowboardin...

Læs mere