SHERIDERSSKISNOWBOARDSådan bliver underlaget på Københavns nye skibakke

Alexander Vissing3 år siden2 min

Atter en milepæl er nået på Københavns nye skibakke hvor kontrakten med leverandøren af det kunstige skiunderlag netop er blevet underskrevet.

 

Den 85 meter høje bygning er til trods for sin korte levetid allerede blevet et varemærke på København. Det store forbrændingsanlæg – eller Amager Bakke som det kaldes i daglig tale -slår om blot et års tid dørene op til 9.500 kvadratmeters legeplads. Her vil fire forskellige pister, et freestyleområde samt en masse andre rekreative ideer, sørge for rig underholdning til de mange eventyrlystne danskere i hovedstadsområdet.

Sidst vi var forbi og gøre status på projektet i November var der stadig usikkerhed om hvilket skiunderlag bakken skulle beklædes med, men nu er ventetiden endelig ovre. I går blev kontrakten nemlig underskrevet og underlaget bestemt.

 

Nyeste tegning af Københavns kommende skibakke – 9.500 kvadratmeters ren legeplads…

 

Italienske Neveplast bliver underlaget på bakken

Kunstige børster til skiløb er kendt fra diverse dryslope anlæg rundt omkring i verden, og varierer utrolig meget alt efter hvilke aspekter man prioriterer. Fonden Amager Bakke har arbejdet tæt sammen med nogle af de bedste skiløbere i landet for at finde ud af, hvad man skal lægge størst vægt på, når Amager Bakke skulle beklædes. Lav friktion, godt kantgreb samt muligheden for at kunne bruge underlaget til teknisk træning er nogle af de parametre som blev vægtet højest. Og efter nøje vurderinger og sammenligning, er valget faldet på det italienske Neveplast, et materiale som vi på Riders.dk selv var med nede og teste tilbage i 2015.

 

 

Neveplast kræver ikke vanding for at fungerer, men er i stedet er materialet smurt med et tyndt lag silikone. Og selvom det i forhold til dets konkurrenter ikke er det blødeste materiale at falde på, fandt vi det stadig ganske fint til freestyle under vores testtur. Læs den fulde artikel HER.

Modsat farven på materialeprøven i toppen af artiklen, skal Københavns skibakke beklædes med grønt underlag. Dette for at give et naturligt look der spiller sammen med den rekreative park og stiarealer som ligeledes etableres på bakken, men også da hvidt materiale hurtigt kan komme til at virke beskidt og dermed ikke særlig appetitligt ud.

 

Sådan ser Neveplast bakken ud i dets Italienske hjemby, Selvino …

Underlaget på Amager Bakke bliver ligeledes grønt for at tilpasse det naturlige look…

 

Fokusgrupper giver indflydelse på freestyle faciliteter

Alt imens at Fonden Amager Bakke, ARC og BIG er i gang med at gøre anlægget klar til overtagelse af driftsansvarlige Copenhill med Christian Ingels i spidsen, stilles det næste store spørgsmål. Hvordan bliver freestyle faciliteterne på bakken?

En ting er sikkert, der kommer en freestyle park. Det er dog en længere varig proces for at finde den mest optimale løsning. Derfor vil der blive nedsat fokusgrupper der specifikt skal arbejde på og komme med inputs til hvordan freeskiere og snowboardere får de absolut bedste forhold. Der kigges allerede nu på ideer med en helt pist kun til freestyle, et do-it-yourself jib område, eller sågar muligheden for at holde slopestylekonkurrencer på hele bakken. Og i USA har de allerede rig erfaring med brug af Neveplast til freestyle, hvilket kan ses i nedenstående video.

 

 

På ski i 2018

Som processen ser ud er Amager Bakke klar til at slå dørene op blot et år fra nu, dvs. omkring sommeren 2018. Der er dog meget der stadig skal falde på plads før en endelig dato kan meldes ud, så hold øje på Riders.dk for løbende opdateringer om Københavns nye skibakke og husk følge med på Facebook lige her: facebook.com/copenhill

 

Her til sidst kan I se et par ekstra billeder fra gårsdagens besøg på toppen af bakken.

 

Om et år står vi her med ski på…

God hældning og masser af plads på anlæggets øverste pist…

Tomas Kamp og Sophie Fjellvang-Sølling nyder udsigten

Til efteråret begynder monteringen af det grønne Neveplast…

Det er tanken at forskellige grønne farvekoder i underlaget skal indikere ideallinjen…

Patrik fra ARC forklarer og fortæller…

Måske Københavns bedste udsigt – vi glæder os til 2018!

Alexander Vissing

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.