SKIVacay Tape – ny dansk serie af skiedits

Alexander Vissing3 år siden1 min

En af bagmændene bag årets danske skifilm Natural Ice er atter på banen med en ny serie af edits. Klassisk, funktionelt og hårrejsende lækkert.

Da vinterens danske skifilm Natural Ice ramte lærredet tilbage i December, var det med en stemning og stil der første os tilbage til midt 00’ernes skifilm på absolut bedstevis. En af bagmændene bag successen – Jakob Ebskamp – fortsætter nu denne stil i en ny serie af edits – Vacay Tape. Og som navnet antyder, er konceptet simpelt ifølge Jakob:

”Hver “Vacay Tape” er fra en ny rejse, med nye ski-områder og nye homies der shredder”

 

 

Det første tape foregår i canadiske Calgary og Whistler, og udover deltagelse fra de udenlandske venner Brendan Thorne, Jessy Desjardins samt Philippe Clairoux, er der også blevet plads til endnu et dansk islæt, nemlig Isabella Tvede-Jensen. Jakob pointerer dog, at selvom dette tape skildrer den stil han ønsker at ramme, skal man ikke lade sig snyde af editets længde:

”Det første “Vacay Tape” er ikke så stort og fuldendt som jeg kunne have tænkt mig, da jeg først købte kameraet under turen i Canada, hvilket gjorde antallet af filmdage meget begrænset. Man kan derfor se det første edit som en pilot, og en forsmag for hvad der vil følge

 

 

Planen for resten af sæsonen er at der vil komme et Vacay Tape fra Sverige og Norge, samt et fra Østrig senere i foråret.

Hos Riders.dk er det dejligt at se opblomstring i danske edits igen efter en tid præget af korte Social Media klip. Vi glæder os allerede til de næste Vacay Tapes – nyd her det første!

 

 

 

Alexander Vissing

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.