Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Laila Friis-Salling skifter skistøvler ud med dansesko

Laila Friis-Salling skifter skistøvler ud med dansesko
business

Laila Friis-Salling skifter skistøvler ud med dansesko

Støvlerne er for en periode lagt på hylden og skiftet ud med dansesko, og i stedet for stave har hun nu en dansepartner i hånden. Den grønlandske vinter-OL-atlet Laila Friis-Salling medvirker fra i morgen i Vild med dans 2018.

Sammen med partneren Morten Keldgaard går hun og de andre deltagende par i morgen aften live på TV2 kl 20.00. Vi har taget os en snak med halfpipe-rideren Laila Friis-Salling om det at danse, forventninger til konkurrencen og hvem der ville vinde en danceoff i det danske ski- og snowboardmiljø.

Der skal fokuseres, når skiene i morgen aften skiftes ud med stilletter // Foto: Nathan Zentveld

Det er ikke første gang, at Laila danser. Tidligere har det dog ikke været så klassiske stilarter, som det ses i Vild med dans, men Laila har da prøvet både zumba, lanciers og grønlandsk polka. Om det vil hjælpe hende i konkurrencen, får vi at se i morgen aften. Normalt bruger hun det meste af året på at træne i halfpipen, hvilket også resulterede i en plads ved vinter OL i Pyeonchang i 2018. Selvom Laila ikke kvalificerede sig til finalen, var opbakningen fra både Danmark og Grønland stor.

Laila flyver højt i pipen // Foto: Nathan Zentveld

Hun måske er mere vant til at hoppe højt i sneen end til at danse, men hun glæder alligevel sig mest til at danse standard, hvor hun kan se både feminin og sårbar ud. Måske mest fordi, hun er bange for at komme til at grine, når det hele bliver for seriøst. Hun har da også tidligere fulgt med i Vild med dans og været yderst imponeret over danserne, der hurtigt lærte de forskellige dansearter.

Laila forventer at hendes bedste trick er, at hun er god til at falde, og at hun ikke er bange for det, hvilket måske gør, at hun tør ting, de andre deltagere ikke tør. Til gengæld mener hun selv, at hun muligvis er den deltager, der er mindst vant til at stå foran et kamera, og det er måske noget hun skal vænne sig lidt til. Men mon ikke det kommer når musikken spiller og dansen går i gang.

Laila og dansepartneren Morten Keldgaard // Foto: Birger Storm

Har man fulgt lidt med på Lailas instagram de sidste par uger, har man også kunne se, at træningen til morgendagensdans har været i fuld gang. Lailas partner, Morten Keldgaard har deltaget i programmet flere gange og vandt i 2016 den 13. Sæson af Vild med dans, og det ser ud til, at de to deltagere har haft det underholdende under træningen.

Laila er dog ikke den første kvindelige skiløber, der deltager i programmet. I 2011 deltog Sophie Fjellvang-Sølling sammen med danseren Silas Holst, og sammen vandt de den 8. Udgave af programmet.

Sophie Fjellvang-Sølling vandt i 2011 Vild med dans sammen med dansepartneren Silas Holst // Foto: Se og hør all over

Når det danske skimiljø samles til DM og lignende ender aftenen ofte med et vildt dansegulv. Laila mener heller ikke selv, at hun ville vinde en dance-off, hvis det stod mellem hende, DJ, Trads, Jogge, Rasmus Brøgger og Isabella Tvede. Men hvem ville mon vinde? Her udtaler hun: Rasmus DJ helt sikkert!!!!! Han er for vild. Tror jeg har været tæt på at slå mig hver gang jeg dansede med ham. Han kan bare det der dans halløj.

Blandt de andre deltagere i årets Vild med dans ser hun dog Emmelie de Forrest som hendes største konkurrent.

Laila håber selv på at lære så meget som muligt undervejs og selvfølgelig gøre sit bedste.

Laila under træningen til vinter-OL. Mon hun er lige så nervøs nu? // Foto: Andrew Woods

Du kan følge Laila på TV2 i morgen aften fra kl 20.00

Riders.dk ønsker dig held og lykke i konkurrencen og krydser fingre for dig !

Genlæs tidligere artikler om Laila Her

Read more

Interview: derfor skal du ikke misse T-Trads SuperSession
ski

Interview: derfor skal du ikke misse T-Trads SuperSession

Om halvanden uges tid løber T-Trads SuperSession af stablen i Snow Dome. Vi har interviewet manden bag. Den 5. september er sidste frist for at tilmelde sig en fantastisk weekend i Snow Dome arrang...

Læs mere
The L.A. River holder det koldt i Norge
rasmus nielsen

The L.A. River holder det koldt i Norge

Gutterne fra The L.A. River varmer op til vinteren med syv fantastiske minutter der giver dig lyst til at ramme gaden nu. The L.A. River leverer atter et konge edit med deltagelse af tre fra toppe...

Læs mere