/5 våde til Emely Freja Petersen
Emely Freja 5 vaade riders.dk

5 våde til Emely Freja Petersen

Af Kjetil Juel Christensen

I serien 5 våde, sætter vi fokus på udvalgte personligheder i vand og surf miljøet. Ugens profil får muligheden for at fortælle om deres sæson og deres højdepunkter.

Denne uges profil er vores helt egen skribent Emely Freja Petersen.

Riders.dk: Hvem er du?

Emely: Jeg hedder Emely og er Danmarks anden bedste kvindelige kitesurfer. Ud over kitesurfing er jeg vild med surfing og yoga og generelt bare alt hvad der har med vand og vandsport at gøre! De sidste fire år har jeg rejst verden tynd i jagten på de bedste forhold med vind! Jeg har kort fortalt levet drømmen!

45342037 433667763830558 177709279803867136 n


Hvor har du primært sejlet/surfet i løbet af sæsonen og hvorfor?

Hver sommer tager jeg til Tyrkiet for at sejle! Jeg har lært kitesurfing i Tyrkiet, og det har en stor plads i mit hjerte. Denne sommer tilbragte jeg 5 uger ved mit ynglings spot, Akyaka – der er varm vind hver dag, de smukkeste omgivelser og fede mennesker at sejle med! What more to ask for?

Resten af sommeren har jeg sejlet rundt omkring i Danmark på nogle af de fedeste spots landet har at tilbyde! Højdepunkterne må være bølger i Klitmøller og Hvide sande, samt fede freestyle sessions ved Kloster og på Farø!

45242505 194420188124919 5191776554966843392 n

Hvad har været sommerens højdepunkt?

Denne sommer har jeg især nydt det fede kitemiljø vi har her i Danmark! Jeg arrangerer hvert år camps kun for kvinder, hvor jeg underviser både i kitesurfing og yoga – jeg elsker, at dele mine passioner med andre! Jeg har også festet igennem til surfjoint i Klitmøller og ellers bare grillet og hygget efter sessions med mine venner.

45263838 816753048495215 8599807901474750464 n

45244334 249692225705332 8705507166888394752 n

Har du nogle planer for vinteren?

Ligesom sidste vinter går turen til Syd Afrika til photoshoot med min sponsor Takoon Kiteboarding. Jeg glæder mig til at give den gas med mit team i de flotte og unikke omgivelser Syd Afrika har at byde på!

Tjek desuden Emelys artikel om hendes tur til Cape Town her.

45167808 282677739030272 7852745962932928512 n

Hvad er dit bedste tip til andre, der gerne vil i gang/blive bedre?

Vær aktiv i miljøet! Tag på camps, rejser, stævner og andre sammenkomster/sociale arrangementer! Snak med folk på stranden, så du skaber dig et netværk. Via dit netværk er der helt sikkert nogle der er klar på at dele lidt tips og tricks! Det er den måde jeg selv lærer på i dag – fra venner og nye venner jeg møder på spotsne rundt omkring! Vær ikke bange for at tage initiativ – Kitesurfere elsker at snakke 😉

Vi ses på stranden! /Emely Freja

Læs de andre artikler i serien:

5 våde til Anne Sofie Boregaard Andersen
5 våde til Nick Jacoksen
5 våde til Asta Fink-Jensen