/Dansk stortalent får flot andensplads på Freeride Junior Touren
Mikkel Brandt FJT 3

Dansk stortalent får flot andensplads på Freeride Junior Touren

Af Alexander Vissing

Weekenden bød på dansk succeshistorie da første stop på Freeride Junior Touren i schweiziske Verbier bød på dansk andenplads til Mikkel Brandt.

Hver vinter følger tusindvis af mennesker verden over med i Freeride World Touren (FWT), hvor verdens bedste freeridere kaster sig over de meste krævende faces og dropper de mest spektakulære klipper.

For at kunne konkurrere med i denne liga skal man først kvalificere sig igennem enten Freeride World Qualifiers (FWQ) eller Freeride Junior Touren (FJT), hvorfra sidstnævnte er delt ind i henholdsvis U-18, U-16 og U-14 rækker.

Mikkel Brandt FJT 2
Mikkel Brandt under weekendes Freeride Junior Tour stop i Verbier // Foto: Freeride World Tour


Dansk succeshistorie på første stop

I weekenden blev årets første FJT afholdt i schweiziske Verbier, og det med en dansk succeshistorie, da Mikkel Brandt kørte sig ind på en flot andenplads i U-16 kategorien. Et imponerende resultat, hvor svenske Max Palm erobrede førstepladsen og Cameron Marshall fra New Zealand tog sig af podiets nederste trin. Med sig napper Mikkel dermed 360 eftertragtede rangliste point.

Mikkel Brandt FJT 1
Mikkel smider en 3’er under sit run // Foto: Freeride World Tour


Potentiale til mere

Med en så flot placering under bæltet, hev vi fat i Mikkel få at få en kommentar med på vejen. Sæsonen igennem er han bosat i netop Verbier området, med målet om at køre så mange konkurrencer som muligt rundt omkring i Alperne. Og selv om han er stolt af sit andenplads løb, tyder meget på at der er potentiale til mere.

Min 360’er var planlagt, men jeg missede lidt min linje i bunden og måtte improvisere – heldigvis gik det jo godt alligevel.

Mikkel Brandt
Mikkel Brandt FJT 4
Mikkel smider et backflip på sin hjemmebane i Verbier // Foto: Michael Brandt


Solid opbakning til en stejl læringskurve

Trods sin unge alder kan Mikkel allerede bryste sig med at være sponsoreret af tunge mærker som Head og Peak Performance. Og med den rette hjemmebane for sæsonen er selvtilliden i top efter en stejl læringskurve.

Jeg er selvfølgelig rigtig glad for min andenplads, men mest af alt er jeg glad for den skiløbsmæssige udvikling jeg har haft siden sidste vinter.

Mikkel Brandt


Vi ønsker Mikkel et kæmpe tillykke og glæder os til at følge med i hans mange konkurrencer resten af vinteren.