SKI & SNOWBOARDNy dansk skifilm lægger hårdt ud i Finland

Alexander Vissing4 måneder siden2 min

Første filmpart til årets danske skifilm er i kassen. Holdet er stoked over resultatet, og en succesfuld første tur har givet dem blod på tanden til resten af produktionen.

Tilbage i efteråret kunne vi afsløre at en ny dansk skifilm var i støbeskeen. Første tur er nu i bogen og fandt sted i finske Helsinki – en location som foruden at være nyt og spændende, er den første oplevelse drengene havde med “rigtigt” urbant skiløb. Ifølge dem selv gik det uden tvivl over al forventning trods kolde fødder i minus 20 grader, og de udfordringer man kan møde ved at køre skiløb i byen.

BOIS Foto Mikkel Hjort Pedersen
Holdet af bois! // Foto: Mikkel Hjort -Pedersen
Ebskamp framegrab Foto Mikkel Hjort Pedersen
Jakob Ebskamp launcher // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen


Solidt hold til solid urban

Helsinki er en ideel by til urban – store mængder sne, hand rails til højre og venstre, og oftest med forbipasserende som interesserede tilskuere. Til at hjælpe med at identificere spots brugte den danske delegation kendte klip fra skifilm, og fik samtidig anvisninger af den lokale Kevin Salonius, som flere måske har set edits med.

Mikkel Hjort Pedersen Foto Simon Storgaard
Mikkel Hjort-Pedersen fanger al action // Foto: Simon Storgaard
Ebskamp spinner ind Foto Jussi Helttunen IG @jussi helttunen helttunen
Ebskamp spinner ind // Foto: Jussi Helttunen
Jakob Ebskamp Foto Mikkel Hjort Pedersen
Jakob Ebskamp // Foto: Mikkel Hjort Pedersen


Holdet bestod af de to bagmænd bag produktion, Jakob Ebskamp & Mikkel Hjort-Pedersen, som havde rekrutteret bedstevennerne Rune Bach og Simon Storgaard til turen. Det tør siges, at alle arbejdede hårdt for hvert eneste klip, der kom i kassen. Et par skader og noget smadret udstyr stoppede ikke drengene for at give den gas, alt imens Mikkel agerede hypeman bag kameraet.

Simon Storgaard Foto Mikkel Hjort Pedersen
Simon Storgaard // Foto: Mikkel Hjort Pedersen
Simon slider in yo dms Foto Mikkel Hjort Pedersen
Simon slider langt // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Rune Bach Foto Mikkel Hjort Pedersen
Rune Bach // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen


Allerede på vej mod næste location

Handrails, wallrides og city-backcountry-linjer er stikord til det materiale som drengene glæder sig til at vise frem i den endelige film. De er i skrivende stund allerede ankommet til næste location, nemlig parkmekkaet LAAX i Schweiz, hvor de i de næste to uger skal nyde godt af de sublime forhold.

Checker lige footy yo Foto Jussi Helttunen IG @jussi helttunen helttunen
Er den i kassen, så venter LAAX // Foto Jussi Helttunen


Denne gang er der dog både ski og snowboard riders med. Vi kan blandt andet se frem til at nyde tricks fra Lasse Lehwald og Andreas Secher, der mest af alt kendetegnes som et par maskiner, når det kommer til store flyvehop. De er blot et par af de riders der kommer til at blive filmet med, så forventningerne kan kun være tårnhøje.

Til slut sender holdet et par skud ud til dem, der hjælper med at gøre projektet muligt: One Open Sky // Skatepro // Laax // Ringkollen Parken // Trysil // DFDS

Læs mere om baggrunden bag filmen HER.

God stemning framegrab Foto Mikkel Hjort Pedersen
Hvad det hele handler om // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen

Alexander Vissing

Xlife Media
C/O Republikken
Vesterbrogade 26
1620 København V
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.

Shopping cart

Subtotal
Shipping and discount codes are added at checkout.
Checkout