SKI & SNOWBOARDPlanks og Blacksnow holder stort freestyleevent på CopenHill

Redaktionen2 måneder siden1 min

Efterårets største begivenhed er over os, CopenHill åbner for year-round skiløb midt i København. Det fejrer Planks og Blacksnow med årets største freestyle begivenhed på dansk jord: Planks Grassroots Tour.

Du kan forvente et fedt jib-setup, talentfulde freestylere (ski og snowboard), masser af præmier og god musik. Det er gratis at deltage i eventet, og udover selve konkurrencen, får du masser af ture på den nye dryslope og mulighed for tips og tricks fra danmarks bedste freestylere. Med andre ord; den perfekte chance for at blive stoked på vinteren og få testet Danmarks nye snow park.

 

De korte facts
  • Dato: Lørdag d. 5 oktober
  • Tid: Kl. 13.00 – 17.00
  • Sted: CopenHill, Vindmøllevej 6, 2300 København S
  • Pris: Gratis, men gyldigt liftkort til CopenHill er påkrævet (sæsonkort er gældende, ellers er der tilbud på 150 kr for liftkort til eventen)
  • Yderlig: Alle deltagere får Bib, sticker pack og Beanie/Snapback, og der er masser af præmier til vinderne
  • Facebookevent: Planks Grassroots Tour 2019 – Copenhagen

 

 

 

Formatet

Registrering er åben fra kl. 12. Sidste chance for tilmelding er kl. 14.15. Fra kl. 13.00 vil der være en times Progression Session. Her kan alle deltagere varme op og blive komfortabel på park-setuppet og de forskellige features. Under hele seancen vil der være trænere og teamriders fra Blacksnow og Planks tilstede for at give tips, lære fra sig og hjælpe alle med at have det sjovt og få lært nogle nye tricks. Løbende bliver der delt mindre præmier ud til de deltagere, som skiller sig ud.

Efter en kort pause vil det være tid til den store Jam Session. Det er dagens hovedkonkurrence og løber i 1,5 time. Her får alle deltagere masser af chancer for at vise dommerne deres bedste tricks. Med fokus på forskellige features og med flere præmiekategorier kan alle være med i konkurrencen om de fede præmier. Der vil være præmier for Best Overall til herre og dame, i ski og snowboardkategorien. Så i alt fire store vindere. Og så har vi flere lækre mindre præmier.

Det er en unik chance for at få testet Københavns nye snow park og være med i efterårets sjoveste konkurrence. Vi ses lørdag d. 5. oktober!

 

Hold dig opdateret

Hold løbende øje med den nyeste information om Planks Grassroots Tour Copenhagen på Facebook her.

CopenHill har også åbnet for booking af skitider fra 4. oktober og frem – se de ledige slots og book jeres skitid her.

 

Redaktionen

Xlife Media
C/O Republikken
Vesterbrogade 26
1620 København V
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.