SKI & SNOWBOARDFreeride DM 2022 – Danmarksmesteren findes i morgen

Jens Peter Frederiksen3 måneder siden1 min
https://riders.dk/wp-content/uploads/2022/02/IMG_1765-1280x960.jpg

Freeride DM ugen er godt i gang og efter to dage med fuld sol og masser god sne, er det i dag, dagen før konkurrencen, snevejr i Fieberbrunn. 

 

Konkurrencedagen er i morgen, onsdag d. 16. februar. Vejrudsigten lover lommer af sol og over 25 deltagere står klar til start.

 

Program for dagen

  • Kl. 07:00 ridersmeeting ved Streuböden gondolen (den røde)
  • Kl. 09:30 første rider starter
  • Kl. 17:00 præmieoverrækkelse foran Fontana Stadl

 

Nyt face

Til forskel fra de seneste par år til Freeride DM i Fieberbrunn, bliver det i år ikke Wildseeloder-facet, de nye Danmarksmestre skal findes, men derimod i “Loder Bowl”. Loder bowl ligger bag Wildseeloderhaus, hvor det face der hidtil har været brugt, ligger foran. Det vil sige, at vejen til facet er nærmest den samme som tidligere år. Mere om det til ridersmeeting i morgen tidlig.

 

Facet har tidligere været kørt til Freeride Junior Tour, se highlights herunder:

 

Deltagerene skal køre to runs, hvor den samlede score, er gældende. Det vil sige efter første run, skal deltagerne køre ned over Wildseeloder-facet, til E2 Reckmoos Nord II (sort gondol) og derfra til E3 Hochhörndl (4er stolelift) og tilbage til facet.

 

Tilskuere

For tilskuere er der mulighed for at se konkurrencen fra Wildseeloderhaus – for at komme dertil og derfra, skal man være en forholdvis habil skiløber, og være tryg ved at bevæge sig udenfor det kontrollerede skiområde. Vi anbefaler på det kraftigeste at alle har tændt lavinebibber på, samt skovl og sonde med, hvis de vil til tilskuerområdet. Man kommer til tilskuer området fra toppen af E3 Hochhörndl liften og kører rundt om bjerget, til man ser huset. Samme vej som deltagerene skal.

 

Præmieoverrækkelse foregår foran Fontana Stadl ved dalstationen til Streuböden gondolen. 

 

 

Startliste

 

Vi glæder os til konkurrencen – hold dig opdateret på konkurrencedagen på vores Instagram story @ridersdk og efterfølgende artikel på websitet.

Jens Peter Frederiksen

Har været en on-and-off del af Riders.dk siden 2011. Jens Peters passion findes i hovedsageligt i skisporten hvor freeride fylder mest. Dog er surfing begyndt at fylde mere og mere. Jens Peter har en kandidat fra CBS og arbejder til daglig med marketing. E: jens@riders.dk

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.