Mere vintersurf
Rasmus Øgelund fra Thurø surfer stadig, trods tilisede fjorde rundt om i landet og nogle temperaturer der får andre til at blive i bilen! Billederne er taget mens der stadig er sne og frost, men heldigvis for drenge i det sydfynske er deres spot ikke frosset til endnu. Dette er til gengæld en helt anden sag, hvis man bor ved eks. Limfjorden.
Så er sneen endelig faldet og temperaturen har ramt det negative. Det er nu jeg trækker i min vinterdragt og et par gode Pryde støvler. Lysten til at gå på vandet i vintersæsonen er ikke for nedadgående, tværtimod! Med den rette påklædning er det at holde varmen ikke noget problem, og hvad skulle der så være galt i at surfe når vandet er 2°, luften -4° og det blæser 12 m/s? Netop sådan en dag på vandet havde jeg sidste mandag med min 4.2 Alpha, og endda uden at fryse det mindste. Det eneste problem var den efterhånden tilisede bom 😉