Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: 5 grunde til at se Ferda

5 grunde til at se Ferda
Ferda

5 grunde til at se Ferda

Årets danske ski- og snowboardfilm har premiere d. 2. november i Absalon, København. Vi giver dig her fem gode grunde til hvorfor du absolut ikke må gå glip af denne aften.

Den længe ventede ‘Ferda’ rammer det store lærred lørdag d. 2. november. Det foregår i Absalon i Købehavn kl. 20.00, og hvis du af en eller anden mærkelig grund endnu ikke har besluttet dig for om du skal se den, så giver Jakob Ebskamp (den ene bagmand bag filmen, red.) dig her 5 grunde til, hvorfor årets danske ski- og snowboardfilm absolut ikke må misses.

Det er en dansk ski – og snowboardfilm

‘Ferda’ er lavet af danskere for danskere og det miljø vi holder så meget af. Filmen viser, at selv hvis man kommer fra et sted uden bjerge, kan man gøre ski og snowboard til en stor del af sit liv, samt få fantastiske oplevelser med sine venner.

Det absolut højeste niveau

‘Ferda’ byder på det højeste niveau Danmark har at tilbyde med store tricks fra både skiløbere og snowboardere. Forvent store linjer, lange urban rails og kæmpe park kickers.

‘Ferda’ fortæller en historie

Filmen er ikke blot tricks på tricks, men giver også indblik i hvilke kræfter der ligger i at producere en skifilm, samt hvorfor man gør det. Man følger crewet igennem hele vinteren, og kommer tæt på deres mange op og nedture for at få de bedst mulige skud i kassen.

Flotte locations danner rammen

‘Ferda’ kommer vidt omkring. Filmen er optaget nogle fantastiske steder, og byder på skiløb i Helsinkis gader, kæmpe flyvehop i Laax, specielt-byggede features i Norge, dansk DM-fest i Avoriaz samt solnedgangs-shoot i Chile.

Premieren er gratis og der er stor efterfest

Der er ingen undskyldning for ikke at komme, eller slæbe en gruppe venner med. Premieren bliver en kæmpe fest, og hvis man ikke er træt bagefter, kan man blive og få en øl med crewet bag filmen. Alle vil være der.

Læs mere om premieren og se teaser på riders.dk/ferda

Læs vores interview med drengene bag filmen i Riders Magasinet

Read more

Danske Bluebird Ski bryder med tanken bag et traditionelt skirejsebureau
Bluebird Ski

Danske Bluebird Ski bryder med tanken bag et traditionelt skirejsebureau

Et nystartet dansk skirejsebureau hylder friheden og skituren, som resultat af rejsen på den tyske autobahn, for hos Bluebird Ski er der lejebil og første tank benzin inkluderet. Vi er i en tid hvo...

Læs mere
Aarhus inviteres til premiere på Factions ’The Collective’ og Ferda
ski

Aarhus inviteres til premiere på Factions ’The Collective’ og Ferda

Befinder man sig i smilets by fredag aften er planen klar. One Open Sky inviterer nemlig til premiere på Factions nye skifilm samt visning af den danske ski- og snowboardfilm ‘Ferda’. Lykkedes det ...

Læs mere