Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: 5 stærke til Joachim Clausen Hansen

Skærmbillede 2014 11 16 kl. 23.23.00

5 stærke til Joachim Clausen Hansen

Hvor går det ned i den kommende sæson? Hvem skal man holde øje med? Hvad er hot og not på bjerget? Alt det og meget mere får du bud på fra sne-elskende danskere de følgende mandage her på Riders.dk

Joachim Clausen Hansen er udover god stil og svedige tricks på snowboard også kendt for sin seje attitude og evigt gode humør. Det store smil er altid fremme, hvad end han shredder parken og diverse snowboard-konkurrencerer, eller når han giver sine fifs videre som træner på Din Camp. Joachim har været trofast over for alperne med mange sæsoner bag sig, men i år har de tunge bøger alligevel vundet over boardet, og Joachim har slået sig ned i København som studerende. Men vinteren skal stadig helst bruges i snowboardstøvler – vi har taget en snak med Joachim om, hvad vi kan forvente os fra han side.

1. Hvor skal man shredde den kommende vinter?

Det mest naturlige svar ville være – hvor der er sne. For om der er lidt eller meget sne, gør ikke så meget. Bare man kan komme ud og shredde og have det sjovt på brættet. Selvfølgelig fortrækker jeg en powder-day frem for en mudderet slush skrabet sammen fra grøften. Men så længe man har det sjovt og man kan udvikle sig på boardet, så er jeg på.

Men hvor man skal shredde den kommende vinter – mine bud er:

Jibben: Undergrund Jibarena fylder 5 år denne sæson. Og det tegner sig til at bliver en endnu vildere vinter i lindevangsparken. Jeg skylder ”jibben” meget. Det var her jeg for alvor begyndte at udvikle min rail-teknik. Og mange nye tricks er blevet lært her. Nok kører man kun 20 meter, men med de forskellige obstacles, som ”jibben” tilbyder, og det minimale behov for sne gør, at man kan få utallige gentagelser og muligheden for at shredde, når man har lyst og tid. Her vil jeg være mange mørke vinternætter i løbet af december, januar og februar. Og du er inviteret!

Ringkollen: Ringkollen er også et ”must” denne sæson. Det er helt fantastisk hvad Christopher Hove og Carsten Wiegand-Hansen har gang i oppe i Norge. Jeg glæder mig virkelig til at se stedet og se, hvordan de vil forme snow-parken. Det bliver dope!

Derudover er den Københavnske jungle fyldt med gode spots og lækre handrails, der bare venter på at blive shredded. Denne vinter har jeg høje forhåbninger til, at sneguderne vil smide en masse sne ud over købsstaden – så får vi endelig mulighed for at afprøve de forskellige spots.

Joachim af tag. Bywho? SkærmbilJoachim shredder taget af en hytte i St. Anton // Foto: Christopher Rudolph

2. Hvad er hot og hvad er not, den kommende vinter?

Tja hvad fanden er hot? Über baggy eller Shaun White tight? Det er nu lige meget, bare man har det grineren på brættet. Men jeg må indrømme, at jeg selv går en del op i, hvordan jeg ser ud i tøjet. Fordi det er sjovt, og det viser på en måde ens personlighed.

Jeg er så taknemlig for at min sponsor USS2, leverer så stilet og unikt snowboard tøj. Tjek det gerne ud på www.uss2.com

Tricks udført med stil og fed attitude vil nu altid være det vigtigste i snowboarding og ski!

3. Hvem skal man holde øje med den kommende vinter?

Jeg glæder mig til at se, hvordan det danske snowboard og ski miljø vil udvikle sig denne sæson. Der kommer flere og flere riders til og vi bliver bedre og bedre. Det er især spændende at følge Simon Houlind, Rasmus Brøgger og Tobias Himmelstrup. De drenge giver den gas. Også Karen Schmidt som er begyndt på Vännäs, bliver spændene at følge i år. Dansk snowboarding miljø er virkelig på vej op!

10154361_665881740151971_1998000091_nMed hovedet nedad og bar hud til DM i snowboard // Foto: Jesper Grønnemark

4. Hvilke tricks har du i ærmet den kommende sæson?

Puhaaa, ved ikke, om jeg har bestemte tricks, der bare skal sidde skabet. Tricksne plejer at komme i tilpasning til det enkle obstacle og inspiration fra andre. Om det er på et rail, kicker eller en lille knuckle.

I år vil jeg dog gerne træne en del mere på kicker. Det er et punkt, hvor mit snowboarding halter lidt. Nok fordi muligheden for at øve kicker og airtricks herhjemme er minimal. Det kræver tid og tilvending for at kunne mestre god stil og ordenlige tricks på en kicker. Her vil mit fokus ligge på snowboard rejserne.

5. Hvordan klarer du at komme på snowboard, når nu du studerer og bor i København?

Ja, det er sgu svært når ens behov for at shredde er stort, men der er langt til sne og bjerge. Det er her, at Underground jibarena er så fantastisk. Om aftenen efter studie og arbejde kan man stadig tage derhen og shredde, da det er oplyst. Når der så endelig er koldt nok, så er Vallåsen ikke langt væk i weekenderne. Det er hårdt at være snowboarder og skier i KBH, men ikke umuligt. Det handler om at være kreativ. Eksempelvis sidste år, hvor Frederik Skriver opdagede, hvor de dumper sne omme bag skøjtehallen ved gasværket. Det gav anledning til kreativ udnyttelse af sneen og masser af fede sessions.

Hele vinteren handler det også om at skrabe nok penge sammen til, at komme ned til bjergene. Dog slutter sæsonen til foråret. Jeg har haft det så fedt med at tage med på Din Camps ture over påske, sommer eller efteråret. Det er en fantastisk mulighed for at få trænet, møde fede mennesker og se bjergene i en anden årstid. Det kan absolut anbefales.

Tilsidst et lille shout out til mit crew. I kan følge os på www.kalkunamatata.com.

Vi ses i sneen, alle sammen!

893937_572965062783783_920645557_oJoachim bruger jib arenaen hele vinteren, her er han til åbningen sidste vinter // Foto: Alexander Vissing

Read more

digital flyer opening14 15
DGI

Underground Jib Arena åbner første weekend i december

Det er med stor glæde at personerne bag Underground Jib Arena, sammen med DGI og Frederiksberg Kommune, endnu en vinter kan åbne dørene til alle jibglade Københavneres ynglings hangout spot i åre...

Læs mere
Hero4Black Cluster 03
business

GoPro ude med nyt legetøj

I slutningen af september blev det offentliggjort, og i starten af obtober blev de lanceret. Go Pro smed nemlig tre nye modeller på markedet for omkring to måneder siden. Dog en smule forsinket, me...

Læs mere