5 stærke til Johanne Holmbjerg Bangsgaard
Johanne Holmbjerg Bangsgaard har inden for de sidste par år markeret sig på den danske kvindelige freeridescene, med et solidt skifundament som skiinstruktør og et dansk freeride mesterskab i bagagen. Hun er passioneret og vovet og har efterhånden haft det meste af den snebeklædte verden som sin legeplads i de vinterlige sæsonperioder. Johanne markerer sig som skiløber ved, at være teknisk dygtig og frygtløs både på og udenfor pisterne.
Vi har sat Johanne i stævne for at høre hendes svar på dennes uges 5 stærke!
1. Hvor skal du shredde den kommende vinter?
Jeg skal på tur i Europa. Det bliver lidt frem og tilbage, da det skal kombineres med mit studie i Århus. Men 12+ ugers skiløb til bl.a.
-Trysil, fordi min far og mor laver lækker julemad og varm kakao.
-Skt. A fordi der er alle slags muligheder for fedt skiløb og søde drenge, der kører hurtigt på ski.
-Vaujany/Alpe d’Huez, fordi jeg skal undervise seje højskoleelever fra Oure.
-Tignes, fordi der er et helt fantastisk påskearrangement.
-Hintertux, fordi der er udmærket skiløb udenfor sæsonen og fordi jeg skal undervise på SkiCamp og for Den Danske Skiskole.
2. Hvilke ski står du på og hvorfor?
Atomic!! Fordi de laver de flotteste ski, og man skal trods alt kigge på dem hele vinteren..
Mere specifikt kører jeg, som pisteski, en redster XT doubledeck. Det er en blanding mellem en GS og SL ski, med camber og tiprocker. Kombinationen af race, med et præg af all mountin og en radius på 15 gør den sjov til det meste slags skiløb.
Min freerideski er noget smallere end de flestes og går egentlig under kategorien all mountin. Jeg kører en vantage 100cti. Jeg elsker powder, men jeg kører alt slags sne uden for pisten – med en ski der ikke er for bred og forholdsvis stiv har jeg mulighed for at have det vildt med mig selv, selvom sneen er hårdt pakket og opkørt.
3. Hvad er hot og not denne vinter?
I år er det hot at køre ”hybrid turns” – hoften 5 cm fra sneen.
Det er altid hot at være skiinstruktør, men det er not hot at forveksle guider og skiinstruktører med hinanden 😉 … Og så er 11 taller generelt også rimelig hot
4. Hvad er det mest undervurderede skisportsted?
Rusutsu, Hokkaido, Japan.
Flere og flere forsøger sig med Niseko og en enkel tur til Moiwa, Ikke langt derfra ligger Rusutsu, som er stejlere og næsten tomt for mennesker. Snemængden er japanske standarder og der er masser af muligheder for træskiløb.
5. Hvor findes de bedste afterskisteder?
Et glas rosé på en solskinsdag på La Grande Rousses terasse i Vaujany, siger jeg sjældent nej til. Men afterski er godt alle steder, så længe øllene (eller for den sags skyld roséen) drikkes sammen med de rigtige mennesker.
The end!
GENSE DE ANDRE 5 STÆRKE ARTIKLER