Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: 5 stærke til Mikkel Hjort-Pedersen

5 stærke til Mikkel Hjort-Pedersen
5 stærke

5 stærke til Mikkel Hjort-Pedersen

“5 stærke” vender atter tilbage på Riders.dk for at tage temperaturen på forskellige riders i det danske skimiljø inden vintersæsonen for alvor banker på døren. Mikkel Hjort-Pedersen er en passioneret freestyle-skier, der erobrede sig en 5. plads ved DM i Slopestyle 2016 samt en sejr i kategorien “Bedste video” under Riders.dk MONEYFRAMES! samme år. Så hvad bringer denne vinter mon på for den danske rider?


Hvor skal du hen og shredde den kommende vinter?
Jeg skal på udveksling et semester til University of Colorado, Boulder. Her er jeg kommet med på universitetets freestyle-skihold, så jeg skal shredde forskellige steder i Colorado – forhåbentlig en masse i Breckenridge og Keystone, som altid har været drømmedestinationer. Så det kunne ikke være bedre!


Hvilke mål og tricks har du i ærmet denne vinter?
Jeg skal klart blive bedre til alt med switch, hvilket må være det generelle mål. Switch cork 7 er helt sikkert et trick jeg ville elske at kunne, så det skal jeg arbejde på. Jeg vil også gerne forsøge at lave en double på et tidspunkt. Jeg kommer aldrig til at have så mange uger på ski igen, så jeg tror, at det blandet med undervisning og gode forholde betyder, at jeg aldrig får en bedre mulighed. Jeg kigger altid efter det næste trick, og interesserer mig ikke rigtig for at kunne spinne til begge sider, hvilket ellers er vigtigt til konkurrencer. Det var enormt fedt at køre til DM. Der var fantastisk stemning og jeg var pavestolt over at få en 5. plads, men freestyle-skiing skal altid handle om sjov og at skubbe grænser, og der betyder et nyt trick bare langt mere for mig end et trick, jeg allerede kan til den anden side.

cork-7 Mikkel Hjort-PedersenCork 7 under Din Camp i efterårsferien 2015. // Foto: Emil Brandt360-mute Mikkel Hjort-PedersenMikkel i en 360 mute grab. // Foto: Maya Casier

Hvad er det mest undervurderede skisportssted?
Tjah, den er faktisk svært for mig at vurdere, da jeg ofte har været mange af de samme steder og ikke udforsket alt mellem Chile og Finland, men jeg var i allerhøjeste grad overrasket over niveauet af parken i Geilo i Norge – selv sent i Marts. Det har fået stigende opmærksomhed den seneste tid, men der er stadig mange, som ikke har været der. En billig springsession er klart anbefalelsesværdig!

Hvad er hot og not denne vinter?
Foruden backflips som altid vil være hot, så håber jeg, at det bliver vinteren for en masse cossacks. Du kan fyre cossacks på alle features igennem parken, og det vil stadig være et bangeren run i min bog. Til hot-delen må jeg også sige, at banden af vildt dygtige talenter i form af Jakob Ahlers, Rune Bach, Jakob Ebskamp, Andreas Secher og Simon Storgaard, der rammer Mammoth for sæsonen, nok kommer til at være så hot, at de tørlægger bjerget for sne. På not-siden må jeg vel efterhånden erklære nederlag, når man kigger sig omkring i parken: Jeg vil for altid mene, at skiløb kræver stave (undskyld til alle mine kammerater, der kører uden – men se det som en pæn henstilling).

Hvor finder man de bedste steder at tage på afterski?
Der vil jeg naturligvis slå et kæmpe slag for The Place i Avoriaz, hvor jeg har arbejdet på sæson. Den er danskejet, har et altid herligt personale, beer-pong, live-musik, DJ og tyroler-tirsdag med lederhosen og alt der hører til. Derudover kan Hohenhaus i østrigske Hintertux på det kraftigste anbefales. Masser af klassiske afterski-numre og god stemning, hvor tonen et par timer inde går over i døds-tramp, hvor folk i alle aldre er med på at træne deres bas-arm. Et herligt syn! Livigno naturligvis også et smart sted at sigte efter, da det er så billigt.

Vi siger tak til Mikkel og ønsker ham held og lykke med sæsonen – hold øje med Riders.dk for flere 5 Stærke i de kommende uger!

backflip-2 Mikkel Hjort-PedersenBackflips vil altid være hot ifølge Mikkel – her i Hintertux // Foto: Emil Møller

Read more

Bølgecamps første tur får gode anmeldelser
business

Bølgecamps første tur får gode anmeldelser

I oktober drog 11 eventyrer af sted på den første tur med Bølgecamp. Læs her, hvad de synes om rejsen. Den nyopstartede non-profit forening Bølgecamp er sat i verden for at forene kulturmøde og su...

Læs mere
Hvilken type skisæson skal jeg vælge?
En dag på sæsonen

Hvilken type skisæson skal jeg vælge?

Overvejer du at skulle på sæson i år, eller måske næste år? Måske er du usikker på hvad det lige er en skibums laver, og hvorfor er står folk på ski i flere måneder ad gangen? Læs eller genlæs vore...

Læs mere