RAD spoler tiden tilbage
Riders.dk har som det første danske medie fået lov at anmelde RADfilms nyeste skifilm, Timemachine. Filmen er flot, og tricksne er store. Læs mere her.
RADfilms årlige premiere er på det nærmeste en højtid i det danske ski-år. Den markerer hver gang et vue tilbage på den forgangne sæson samtidig med, at den lægger op til den kommende. Hvad kunne vi sidste år, og hvad skal vi kunne til næste år? Det er her man som rider viser, hvad man kan overfor sponsorer og ”kollegaer”, og det er samtidig igennem disse film, at folk uden for miljøet ofte får deres første indblik i den danske freestyle-verden, når den sælges i butikker eller deles rundt i turistbusser ude i ”den virkelige verden”. Filmen repræsenterer hele miljøets gøren og laden kogt ned til en halv times digital visuel fornøjelse. Det er derfor, om man vil det eller ej, ikke helt forkert at opfatte RADs årlige film som det vigtigste overhovedet på den danske skiscene. Det er naturligvis en god ting, og RADfilm fortjener en stor del af kreditten for, at dansk freestyle ski og snb er der, hvor det er i dag. Men med sådan en status følger også et stort ansvar. Mere herom senere.
Det er for første gang Nicolai Jungersen, der har filmet og klippet stort set hele filmen, og Timemachine har da også en lidt anden struktur, end de foregående film har haft. Den består af to gennemgående spor, som binder filmen sammen. Det ene er en klassisk spot-baseret part-del, hvor omdrejningspunktet for hver sektion er en location, hvor forskellige riders giver den gas. De parts fungerer generelt fint, og især Japan sekvensen er virkelig flot skudt og fornuftigt klippet sammen til noget lækkert og meget stemningsfuldt musik. Denne part er langsommere end de andre, og er klippet i en mere behagelig rytme end flere af de andre parts. Man kan fornemme turens lidt magiske og fremmedartede Asien-vibe, og det er tydeligt, at Vang, Feodor og Cramon havde en fantastisk oplevelse i Japans uendelige snemasser. Sektionen sluttes flot af med en BC-kicker session, hvor der bliver smidt store tricks ud i det dybe. Det er godt arbejde, og for mig at se, er dette en af RADs aller bedste parts nogensinde.
Trickmæssigt er parten fra Val Thorens i særklasse. Der bliver kørt seriøse kickers og en avanceret funbox, hvorfra der bliver spundet i alle retninger. Det er dejligt at se, intet mindre. Det siger en del om partens indhold, at jeg ikke engang afslører halvdelen når jeg fortæller, at Hans Jacob Brandt tager det til næste niveau med en beskidt rodeo 9, at Duffau smider et ondskabsfuldt double-flip og at Mr. Dalberg stomper en switch 10 uden at fortrække en mine.
Sidst men ikke mindst, er det en fornøjelse at se den sidste part fra Saas Fee, hvor Cap P går rigtig stort, og hvor de tre youngguns Jacob Gramtorp, Johan Duus og Simon Knudsen fyrer den af til et fint remix af Phoenix hit ”Listomania”. Især sidstnævnte har nogle onde skud i bøssen, og Knudsens legende og letbende stil med super-tweakede grabs i rolige og afslappede spins er en fornøjelse at være vidne til. Fremtiden ser lys ud, ingen tvivl om det. Keep it up, boys!
Det andet spor i filmen er et dokumentarisk tilbageblik på freestylescenens historie fra 1988 og frem til nu. Hvert tilbageblik består af et par interviews med en række forskellige udøvere fra Dan Aagård og Anders Bjørndahl over Nikolaj Vang til Rasmus DJ og Troels Feodor. Interviewsne har man valgt at klippe op med gamle billeder fra RADs tidligere produktioner, og dette forløb fungerer som breakers mellem partsne fra ”nutiden”. Denne del af filmen kunne have været rigtig god, men den nøjes desværre med at blive ok. Jeg sad hele tiden med fornemmelsen af, at de gode fortællinger fra gamle dage kun lige netop nåede at komme i gang, og hver gang jeg havde allermest lyst til at høre mere, blev der klippet væk. Det var ret frustrerende, netop fordi ideen er så god, som den er. Ikke desto mindre var det lækkert at få forklaret baggrunden for nogle af de fedeste parts i RADs historie. Især Feodors historie om ”kicker heaven” og om at have hele Val Thorens og tre snescootere for sig selv, er spændende og giver et godt indblik i processen bag det at lave skifilm.
Alt i alt lever Timemachine op til forventningerne og det ansvar, det nu engang er at være hele miljøets ansigt udadtil, om end klippestilen med timelapses og dækbilleder af lifter og landskaber er set før i de tidligere film. Trick-niveauet er rigtig højt, musikken er blevet bedre og mere alsidig og flere af skuddene er decideret smukke. RAD har siden Bonus fundet en opskrift, der fungerer, og det gør den også her. Man kunne ind i mellem godt anklage RAD for at hvile på lauerbærene rent stilistisk, og derfor er det fedt at se, at man med den sideløbende historie har forsøgt at tænke en ny model ind i filmen. Mere af det, tak. Timemachine er et fornuftigt, professionelt og ambitiøst projekt, der helt klart fortjener at blive set, men som kunne have været endnu bedre, hvis man havde skruet lidt mere på de fortællemæssige knapper.
Tekst: Tobias Bukkehave