Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Åre leverer solidt skiløb tidligt i December

Åre leverer solidt skiløb tidligt i December
Åre

Åre leverer solidt skiløb tidligt i December

At tage på ski før jul kan være en blandet affære. I år er heller ingen undtagelse, hvor alperne skriger efter sne alt imens Nordamerika bliver tæppebombet med det hvide guld. Samtidig bliver vores kære nabo mod nord overset, så vi tog til Åre for at tage pulsen på skiløbet tidligt i december.

Historien ser ud til at gentage sig i Alperne. Endnu en sæson starter ud med hård kanonsne på pisterne samt ingen længere udsigt til snefald. Nogle områder har sågar ikke set et fnug siden starten af november. Alt imens bliver Nordamerika tæppebombet med det hvide guld i så høj en grad, at man overvejer at smide alt hvad man ejer at komme ordenligt af sted på ski nu.

Men har man ikke mulighed for at smide en mindre formue på en rejse over Atlanten, ligger vores kære nabo mod nord, helt overset, og klar til byde på klasse ”early-season” forhold. Så da Tobias Woxholtt og undertegnet allerede befandt os i svenske Åre i forbindelse med en firma konference, så vi vores snit til at blive et par ekstra dage og teste forholdende.

Åre, et nordisk mekka for skiløbere

I over 1.000 år har folk boet i svenske Åre, en by der efterfølgende har udviklet sig til Skandinaviens største skiområde og som de fleste af Riders.dks læsere nok kender fra de legendariske Jon Olsson Invitationals og Super Sessions. Byen har altid tiltrukket nogle af verdens bedste skiløbere, og det er ikke unormalt at støde ind i folk som Oscar Wester, Henrik Windstedt og Reine Barkered i supermarkedet eller liftkøen. Årsagen er klar. Åre leverer over 1.000 højdemeter terræn med alt fra topklasse parker, VM styrløbsbaner og konge freeride terræn.

aare_tw_vissing_1Dansk skiløber på svensk metal – Åre er et nordisk mekka…

Placeringen sikrer sæsonstart

Men lad os bare være ærlige. At tage på ski i december er aldrig det samme som i midt februar. Snedybden, mængden af obstacles i parken samt antal åbne lifter er selvfølgelig begrænset, og skiområder kæmper en brav kamp om hvem der kan præstere de bedste forhold tidligt på sæsonen. Og her har Åre en stor fordel med sin placering langt mod nord. Kulden bider sig fast tidligt, hvilket gjorde det muligt for Åre at åbne allerede i midt november, og tilbyde over 500 højdemeters liftdrevet skiløb samt ”The Garden”, en early season park bestående af 12 obstacles og 2 hips. Parken har desuden egen t-lift og vokser senere hen til en af Sveriges største parker.

av_aare_overview_1“The Garden” åbnede allerede i midt november og består pt. af 12 obstacles samt 2 hips…

av_aare_woxholtt_2Tobias napper en tur på picnic bordet…

Verdensklasse freeride på solidt grundlag

Det er ikke for sjov at nogle af verdens bedste freeridere, såsom Henrik Windstedt og Reine Barkered, har deres daglige skiløb i Åre. Området byder på verdensklasse freerideterræn i rå natur. Og med den førnævnte kulde, er en solid og hård bund sikret. Dette medfører at man trods lav snedybde kan køre mere eller mindre overalt uden sat skulle bekymre sig om sharks og andre ubehagelighedder.

Godt humør på vej op til endnu en god tur…

aare_tw_vissing_6Undertegnet slår et sving ind i skoven tæt på Åres styrtløbsområde…

av_aare_woxholtt_7Og solen nåede også at kigge frem…

Byen matcher skiløbet

Åre by bliver af skiløbere ofte kaldt for ”den svenske St. Anton”, en betegnelse vi egentlig er meget enig i. Byen oser af charme, kultur og kærlighed til skiløbet igennem generationer. Samtidig er Åre et tilholdssted for mange unge, lokale som sæsonbumser, hvilket heller ikke gør det svært at finde en fest på en af byens mange barer eller diskoteker.

Det lyder dyrt tænker du, og ja, Åre er dyrt. Dog kan man alligevel sagtens finde gode boligmuligheder til fornuftige penge. Vi indlogerede os på vandrehjemmet STF Åre Torg, der som navnet indikerer, er beliggende midt på Åre torv med blot 50 meter til hovedliften samt skiløb lige til ens hoveddør. Her bor man i hyggelige 4 personers værelser med fælles bad, toilet, sauna og køkken. Og så er der en ekstra bonus ved at komme i lavsæson – vi havde det hele for os selv!

av_aare_overview_4 Vores hyggelige base på STF Åre torv, blot 50 meter fra hovedliften…

av_aare_overview_9Solen står op over Åre torv…

aare_tw_vissing_7Og her går den ned igen, blot 5,5 time senere…

Jeg vil af sted – hvad skal jeg være opmærksom på?

En early-season tur til Åre kan uden tvivl anbefales. Du skal dog være opmærksom på at solen på dette tidspunkt af året først står op kl. 9.30 og allerede går ned igen kl. 15.00. Det forkorter selvfølgelig lifternes åbningstider, om dog der er et par oplyste pister og lifter som både åbner tidligere og lukker senere.

Ligeledes kan kulden og vinden være bidende, så hvis du er til høj sol og slush, er et besøg i December nok ikke det ideelle. Men med den rette mængde tøj samt tanken om en varm svensk sauna, er den ged ligesom barberet.

Slutteligt skal man undersøge transporten ekstra grundigt i lavsæson. Åre har sin egen togstation midt i centrum, som relativt simpelt kan nås fra Danmark. Alternativt kan du gøre ligesom os og tage flyveren til Östersund med SAS via Stokholm. Lufthavnen ligger små 100 kilometer fra Åre, og da der i lavsæson ikke går direkte transferbusser, er det lokale jernbanenet og busselskab din bedste ven.

Vi siger tak til Åre – afsted med jer!

Læs mere om Åre på: aresweden.com

Læs mere om STF Åre Torg på: svenskaturistforeningen.se

av_aare_overview_8Blot denne udsigt var det hele værd – tak til Skistar, Åre samt STF Åre Torv for at have os!

arelogo_1_new_medium

skistar_logo

stf_logo_aretorg_0

Read more

5 stærke til Andreas Secher
5 stærke

5 stærke til Andreas Secher

Det er mandag og det betyder en omgang “5 stærke”. De går i denne uge til frestyleskieren Andreas Secher, der fik en 3. plads ved DM i Big Air 2016. Han fortæller her, hvad han har af planer for de...

Læs mere
Red Bull Illume 2016 - den perfekte julegave?
business

Red Bull Illume 2016 - den perfekte julegave?

Den prestigefyldte action- og adventuresports fotokonkurrence, Red Bull Illume, er tilbage for fjerde gang. Traditionen tro medfølger en enhver ekstremsportsentusiast våde bog, den 338 sider lange ...

Læs mere