Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Actionspacked uge i det franske

ski

Actionspacked uge i det franske

I lørdags ankom 80 glade danske snowboardere og skiløbere til Les Deux Alpes i det østlige Frankrig. De seneste adskillig somre har Les Deux Alpes (L2A) været fast sommerdestination for Freestyle Academy (FSA). Frankrig er ikke kendt for sin hyggelige atmosfære, men destinationen L2A er en undtagelse. Her finder du alt hvad hjertet begærer – ski, snowboard, mtb, en swimmingpool, skatepark, tennis – alle de sommeraktiviteter man kunne ønske sig. Vejrmæssigt var ankomstdagen en blandet fornøjelse – om formiddagen var det flot solskin, men hen af dagen trak et kæmpemæssigt uvejr ind over dalen. I to timer buldrede og bragede det til den helt store guldmedalje – man skulle nærmest tro vi var tilbage i København under skybruddet i sidste uge.

I år er der sket et par udskiftninger på trænerfronten. Dennis Hannesbo døjer stadig med sin skade fra Frostgun Invitational og skal holde pause fra skiløbet henover sommeren. Til gengæld er den dansk-amerikanske Jonas Seiler tilbage efter en lang skadesperiode. Ydermere er Massi Lynge, Hans-Jakob Brandt, Simon Knudsen, Kalle Teilmann og Anders Backe en del af trænerteamet de næste to uger. Hos snowboarderne er det et helt nyt team – grønlandske Rasmus Nielsen, Casper Pedersen og Malte Christensen.

Rasmus Nielsen fortæller hvordan det skal gøres
Chr-Emil giver den fuld gas

På bjerget kan de forskellige hold boltrede sig på den store sommergletsjer, men man kan godt mærke, at vintersæsonen ikke har været den bedste. Parkcrewet har gjort en stor indsats for at bygge parken helt optimalt og det er lykkes.
Snowparken er opdelt i forskellige afdelinger – et begynderområde med diverse små obstacles – et kæmpemæssigt rail og boks areal – en halfpipe – en kickerlinjer med små til gigantiske kickers. Deltagerne er blevet inddelt på forskellige hold efter erfaring og kunstskab. I løbet af dagen modtager de undervisning fra deres trænere. En ekstra lille feature i chillzone er tilbudet om BBQ til frokost, der er gået rent ind hos camperne.

http://vimeo.com/26337546

Husk at se videoen i HD

__________________________

Her kan du se billeder fra de første dage på bjerget

Tekst/foto: Troels Iversen
Video: Anders Krøigaard

Read more

philip koster

Tysk dominans i Pozo

Årets PWA wave tour er nu i fuld gang med første world cup i Pozo på Gran Canaria, der er kendt for at levere masser af hård vind og bølger. Phillip Köster tog titlen foran den nuværende verdensmes...

Læs mere
ski

Trailer Time 2011

Selvom der er omtrent 4-5 måneder til vinteren begynder holder det ikke skitrangen tilbage. Som altid er sommeren nemlig lig med udgivelse af diverse trailere til den kommende vinters skifilm. Her ...

Læs mere