Alle veje fører til Andermatt
Førhen Europas centrale knudepunkt men senere hen forglemt. Vi besøgte schweiziske Andermatt og fik bekræftet hvorfor freeridere stadig er fascineret af den gamle handelsstad.
For flere århundrede siden opdagede indbyggerne i den lille schweiziske by Andermatt, at de havde en geografisk fordel. Deres centrale placering midt i alperne havde gjort dem til et unikt knudepunkt for forretningsfolk samt for generel trafik i Europa fra syd til nord og fra vest til øst. Kort fortalt – Andermatt var Europas handelscentrum og rigdommen flød. En ny tunnel tværs under bjerget satte dog brat en stopper for successen, og til trods for en årrække med britisk bjergturisme og militært forsvarspunkt, fik Andermatt aldrig den samme forretningsmæssige betydning igen.
Fascinationen af byens omgivelser er dog aldrig forsvundet helt, og hver vinter valfarter nutidens freeridere til de høje tinder for at prøve kræfter med det der betegnes som noget af det bedste freerideterræn i alperne. Det var derfor klart at vi måtte ligge et besøg forbi Andermatt for at se om der var hold i fascinationen.
Andermatt tiltrækker i dag primært freeridere – her undertegnet på et mindre drop tæt ved pisten // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Tyndtbefolket men velforbundet landsbyidyl
Ved ankomst til Andermatt mærker man ikke den travlhed der under storhedstiden herskede i byen. Med blot 1.200 indbyggere er det schweizisk landsbycharme når det er allerbedst, og folk kommer hertil for skiløbet og intet andet.
Morten Agersnap nyder pudder i whiteout // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Selvom at Andermatt er beliggende i 1.444 meters højde, har det ikke forhindret schweizerne i at forbinde byen med tog i alle retninger. Ideelt når man ankommer med offentlig transport, men også når man skal transporteres hjem efter at have endt dagens freeridetur ved en af de nærliggende togstationer. Bagerst på toget er der nemlig en afterskivogn.
Afterski på vej tilbage med toget til Andermatt // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Solen og dens fulde potentiale
Grundet byens høje placering er størstedelen af terrænet højalpint, og den mængde skov som findes er naturfredet. Til gengæld falder der meget sne i Andermatt, og når skyerne klarer op, er du ikke i tvivl om hvorfor dette sted er helt unikt.
Når først solen kigger frem, er Andermatt enhver freeriders drøm // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Hvilket vi også fik mulighed for at opleve på vores sidste dag // Foto. Mikkel Hjort-Pedersen
Takket været vores lokale guide blev vi hurtigt klar over hvordan onrådet skulle gribes an. For når man er i Andermatt, så er det et must at tage Gemsstock kabinebanen op i 2.961 meters højde. Herfra venter der nemlig intet mindre end 1.500 højdemeters skiløb i fantastisk terræn.
Vi prøvede kræfter med tre klassiske ruter af denne størrelse – Felsental, Guspis og Unteralp. Alle utrolig smukke og med uendelige muligheder for at trække friske spor og finde nye drops. Og det bedste ved det hele? Uanset hvilken vej du måtte vælge, fører vejen tilbage til Andermatt.
Halvejs igennem 1.500 højdemeter – i det fjerne anes byen // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Undertegnet på vej ned igennem Felsental // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Fascinationer lever videre
Til trods for blot tre dage i området, blev vi hurtigt klar over hvorfor fascinationen af den tyndbefolket dal har overlevet. Andermatt er uden tvivl iblandt toppen i den bedste liga af freerideområder i alperne, og selvom det naturligt medfører mange brede ski i liftkøen, er der rigeligt med terræn til alle når de friske spor skal trækkes. Tilsæt hertil schweizisk landsbtidyl samt et fyldigt afterski- og byliv med kærligheden til skiløb i højsædet, og du har opskriften på en skitur af de absolut bedre.
Andermatt var måske engang Europas centrale knudepunkt, men når du klikker skiene i på toppen af Gemsstock og vender spidserne mod dalen, så føles det pludselig som om at intet har ændret sig.
Læs mere om Andermatt på andermatt.ch, og se her til sidst en ekstra bunke billeder fra vores besøg.
Kabinebanen som fører dig til toppen af Gemstock // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Andermatt oser af charme // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Whiteout i Andermatt er ofte lig med nysne // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
”Hej skat, skiløb i Andermatt er ret fedt” // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Vores guide Usi viser os frem til Unteralp // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Og nyder her godt af den friske sne // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
I Andermatt drikker man tynd kaffe med sveskesnaps på afterski // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Drops overalt i Felsental // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Vinden skaber en magisk silhuet // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen
Man bliver glad af skiområder som dette – tak til Andermatt for invitationen // Foto: Mikkel Hjort-Pedersen