Andy Irons i Kissed by God - kunsten at vinde under lidelse
Surflegenden og stofmisbrugeren, den knækkede sjæl og det humørfyldte væsen. Andy Irons er, trods hans kontroversielle levestil, svær ikke at komme til at holde af.
I denne filmatisering af Surf-legenden Andy Irons liv, kommer den velkendte vending – en følelsesmæssig rutschebanetur – til sin gode ret. For dette er en fortælling om at opnå ekstraordinær storhed, og samtidig være lænket til et dybt plaget sind.
Andy er som født til at surfe. Han er intet mindre en fænomenal på en bølge. Man sidder med åben mund, når han selvsikkert leverer alt fra slashes, til store airs og flotte 360’ere. Han er i sandhed “kysset af gud”, når han står på et bræt. Man hepper inderligt på ham til verdens største surf-konkurrencer, og glad bliver man. For det at vinde. Det er Andy god til. En opvækst på Hawaii, med surf hver dag, og en lillebror som tro surfmakker, skaber som vist i filmen, gudsbenådet talent.
Men trods den succesrige surf-karriere, lurer monstrene bagved forhænget. Noget er galt med Andy.
Bruce Irons fortællinger om hans storebror Andy er særligt slående. Denne familiære nærhed i hans historier, stråler af nostalgi, længsel og afmagt. Dette skaber en vis kontakt til publikum, fordi man kan relatere til den sorg han føler. Gennem interviews med broren og Andys venner, bliver vi som seere taget på en rejse gennem brødrenes liv. Men lidt efter lidt bliver der åbnet op for en voksende sprække til det mere hengemte, dog ødelæggende, univers, der omgiver Andys sind. Lillebrorens fortællinger om hans store helt og storebror, er hjerteskærende, og der er ikke et tidspunkt i filmen, hvor Bruce’s øjne ikke er fyldt med tåre, eller er knaldrøde.
Efterhånden får vi mere og mere kendskab til Andys plagsomme psykiske tilværelse. Vi hører at bipolar lidelse, kan skabe ekstrem kreativitet samt “drive”, og man sidder tilbage med spørgsmålet: Kunne hans talent være kanaliseret fra hans lidelse?
“Andy Irons – Kissed By God”, har det hele. En rørende dokumentar – spækket med massere af flotte surf klip. Filmkunst i verdensklasse!