Anmeldelse - Biarritz Surf Gang
I tirsdags var der dansk premiere på den franske surffilm, Biarritz Surf Gang. Det foregik i Grand Teateret i København, Riders.dk var selvfølgelig tilstede, og her følger en anmeldelse.
Filmen fortæller både en historie om en gruppe ballademagere, der gør hvad det passer dem; tæsker de australske turister, drikker og fester, vinder alle konkurrencer de kommer i nærheden af, men også en historie om en afhængighed der ikke kun er det rush man får, når man surfer.
Nathan Curran og Pierre Denovel er mændene bag surffilmen ‘The Biarritz Surf Gang’. Filmen er ikke udelukkende en surffilm, men lige så meget en biografisk film, der følger medlemmerne af den berømte og berygtede gruppe af surfere, der huserede i Frankrigs sydvestlige hjørne i 1980’erne.
Gruppen gik under navnet ”Le Bande Biarritz” (The Biarritz Gang) og i filmen følger vi dem fra deres storhedstid i 1980’ernes Biarritz helt til 2017. I 1980’erne var der fest, farver, damer og konkurrencer, Le Bande Biarritz havde et noget blakket rygte og var lige så meget ballademagere som de var surfere. Ligesom de har deres kronede surfdage, begynder surfing at blive mainstream i Biarritz og det går op for gruppen at der findes alverdens mesterskaber både lokalt i Frankrig, men også verdensmesterskaber og lignede. Der er ingen tvivl om at gruppens medlemmer er meget talentfulde surfere – de rydder som regel alle de podier de kan komme i nærheden af, med både tredje-, anden-, og førstepladsen i hus.
© Cassidy / Studio+
Med berømmelse, alkohol og stoffer følger også den kendte bagside af medaljen, og dette påvirker hovedpersonerne forskelligt. Nogle indser at det er på tide at kommer væk fra Biarritz og andre falder i dybe huller. Tragedien kan ramme selv de bedste surfere, og man kan synke for dybt ind til at selv ens bedste venner kan hjælpe en op. En ting alle medlemmerne har tilfælles helet livet, er deres passion for surfing, og det surfing gør for dem.
Filmen ligger meget vægt på hvad medlemmernes stofmisbrug har betydet for deres personlige liv, men også for deres surfing. På en måde er det lidt som en skrammekampagne, men det bliver ikke for meget, da de konsekvenser de har hæftet for med deres stofmisbrug, virkelig er noget de fortryder.
Biarritz Surf Gang bruger en blandingen af ældre klip, retro-tegnefilm og nutidige interviews med hovedpersonerne og det fungerede overraskende godt. Da de originale klip ikke var tiltænkt en dokumentar, eller spillefilm, fylder tegnefilmen de tommer huller ud og giver filmen et god flow. Filmen er delt op i episoder, som kapitler i en bog, og det er derfor nemt for seeren at følge med i historie.
© Cassidy / Studio+
Overordnet kan siges at filmen følger har en spændende storyline og personerne har personligheder der gør at filmen ikke bliver kedelig. Filmen har noget den gerne vil fortælle og en pointen den vil fremtid, udover hvad surfing var i 1980’ern, og det lykkedes. Tegnefilmseffekterne gør filmen underholdende og de forskellige personer der bliver interviewet giver godt overblik over historien. Hvis der skulle mangle noget, var det flere scener.