Arctic Challenge 2011 skydes i gang
The Oakley Arctic Challenge skydes i dag for alvor i gang med både kvindernes og mændenes semifinaler. Feltet med 12 kvinder samt 20 mænd skal halveres før lørdagens finale. Kort fortalt får hver rider 3 runs og kun det bedste tæller. Der gives en score for hver af de 6 obstacles (60% af samlet score) og desuden en overordnet ”flow score” (40% af samlet score).
På grund af afbud blandt de kvindelige deltagere går alle direkte i semifinalen. Følgende 20 mænd klarede cuttet til semifinalen.
- Sven Thorgren
- Morgan Ethan
- Chas Guldemond
- Tyler Flanagan
- Sam Hulbert
- Ulrik Badertscher
- Per Iver Grimsrud
- Seppe Smits
- Sage Kotsenburg
- Torgeir Bergrem
- Emil Andre Ulsletten
- Janne Korpi
- Aleksander Østreng
- Martin Skogholt
- Eric Willett
- Gjermund Bråten
- Mark Mcmorris
- Zak Stone
- Patrick Burgener
- Benji Farrow
Som det fremgår af listen med semifinalisterne, så er Oakley Arctic Challenge ramt af en række markante afbud. Flere af favoritterne, som ellers var bekræftet som startende, har på grund af skader måtte melde afbud. Dette gælder blandt andet de norske Oakley riders Torstein Horgmo og Ståle Sandbech samt sidste års vinder Peetu Piiroinen fra Finland. Torstein Horgmo blev skadet under X-Games i sit første forsøg på triple cork. Han landede den dog efterfølgende, men kunne herefter se frem imod en skadespause.