Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Argentina 2. Del

ski

Argentina 2. Del

Efter en hård nat i Las Lenas, hvor vi blev inviteret (sådan næsten) til arbejderfest med de ansatte i skiområdet, og en go´ gang morgen papas fritas på Innsbruck, så var bilen endelig pakket og vi vendte næserne syd på. Næste stop hed San Martin. Det er en 800 km lang tur, der primært foregår på grusveje, og vi havde vores første, men ikke sidste møde med Ruta 40. Kl. 23 gjorde vi et stop ved restaurant Casablanca, og hvis man har set ”Blinkede lygter” så ved man hvad jeg taler om. Et OK hyggeligt sted med kun en ansat, han fortalte os, at hans Casablanca var en ud af tre i verden (vi har fundet tre i Argentina indtil videre) + en masse andre røver historie. Maden var helt fucked,, men man kan jo heller ikke regne med det helt store for 25 kr, jo i Argentina kan man….

Vi ankom til San Martin senere om natten og jeg gik i seng, mens en par af de andre fik en øl. Vi stod tidligt op og kørte op til området Chapelco. Kl. 11 var vi på bjerget, og som normalt var jeg super klar på at kører en masse på ski. Men sådan blev det ikke helt, for ideen med turen er jo, at der skal filmes og tages billeder. Vi fandt et sted hvor der var noget, der mindede om urørt sne og så var det ellers i gang. Vi kørte nogle store sider og så var det ned i skoven, hvor Jakob fik sig en ny hårpragt. Det var den fede skov. Med sådanne smukke træer ventede man bare på at folket fra Kløvedal pludselig skulle dukke op, for det må helt sikkert være sådan et sted elverfolket lever. Vi kunne have brugt lidt mere sne, men ellers var det ikke meget at klage over, hvis man ville gå lidt, så er der mange muligheder i Chapelco. Det blev den eneste dag i San Martin, da der ventede en barbecue i Bariloche, hvilket vil sige 3 timer i bilen.

Vi ankom til vores hostel ” Bolsa del Deporte ” i Bariloche kl. ca. 22.00. Der var tændt op i grillen og vi stiftede for første gang bekendtskab med det Argentinske overforbrug af kød. Der var lidt brød og salat, + Asado (uendelige mængder af kød på grillen) Selve byen har 100.000 indbyggere, og ligger omgivet af bjerge ud til et utrolig smuk sø. Vores hostel ”Bolsa del Deporte” kan klart anbefales, et ret nyt sted i centrum, gode værelser, gratis internet, bordfodbold og lille klatrevæg i forhaven. Pris pr. nat 30-40 kr.

Tlf. : + 54 2944 434813

Det tager ca. 30 min i bil op til skiområdet El Catedral (der kører busser til 5 kr.). Her mødte vi 3 lokale freeridegutter Mauricio, Chimango og Kao. De viste os et par godt spots og vi fik kørt en masse på ski med dem. Om aftenen røg vi på den lokale pub, Wilkennys, og hvem stod der ??? Hanson brøderne, i gang med at charme en masse smukke piger. Kao, Richard og jeg sluttede natten af på Rocket, et kæmpe disco. En vodka redbull i Argentina; er en dåse redbull + en glas fyldt helt op med ren vodka ca. 30 kr. Så det er heller ik byturene, der vælter budgettet . Næste morgen ankom den sidste deltager på vores Roadtrip; Maria, Dominiques kæreste.

Tiden i Bariloche var super cool, vi stod meget på ski med de lokale drenge, og jeg nød nogle dagen i selskab med Hanson brøderne aka Jeppe og Tobias. En dag hikede Tobias, Jeppe og Jeg op til et lukket skiområde. Her fandt vi en kicker og der blev hoppet lidt, herefter havde de flinke fyrer fikset en lille picnik på Chimangos lukkede restuarant.. Dagen efter kom ESPN kom forbi, da de vil vise noget omkring vores roadtrip; vi gav interview til dem og de filmede lidt. Vi tog op for at lave lidt film, Phil backflippede en 6 meter klippe, og da jeg droppede den, var jeg så uheldig at vride knæ og ankel. ESPN viser indslaget onsdag d. 30 juni.

Video 1: Phil

Video 2: Anders

En af de sidste aftener i Bariloche havde vi inviteret alle vores lokale venner til barbecue ved os. Det blev en super cool aften, der også endte med en bytur. Dagen efter var vi næsten alle sammen i pit, mit ben var ret bustet. Bariloche må helt klart udråbes til partyby nr.1, der er altid en fest at finde, mange små barer + store discos, billige drinks og mega mange smukke piger. Skiløbet er fedt, det skal hikes lidt for det go´e freeride, men sådan er Argentina. Vi tog et par stille og rolige dage, hvorefter vi pakkede bilen og nu er det videre mod El Bolson og Esquel….

TJECK Nicolas (ham der filmer) hjemmeside: www.huckandchuck.com

Ham og hans bror skyder den for vildt af på ski

Read more

surf

Wallpaper for august

Så er der lidt nyt til desktoppen. August betyder slut med ferie for de fleste og hvad er bedre end lige at starte ud med at trimme desktoppen?

Læs mere
windsurf

Påsken - Portugal tur/retur

Der var langt op til det store brag i Lagoa Albufeira, men det blev det ikke. Da vi ankom til Lissabon var det varmt, blæsende og det regnede, meget! Vi lejede nogle biler bl.a. en Peugeot boxer. B...

Læs mere