Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Argentina 3. Del

ski

Argentina 3. Del

Næste stop hed Esquel. På vejen stoppede vi i El Bolson, en lille hippie by i Patagonien. Vi brugte nogle timer på det lokale marked, hvor der blev købt souvenirs og en del El Bolson Cerveza. Vi ankom til Esquel ved 19 tiden, fik lidt mad og så et smut ned i den lokale spillehal. (10 spil for 2,5 kr, der er sku´ i orden). Næste morgen tog vi på ski i La Hoya, endnu et fedt sted, vi kunne som altid have brugt mere sne. De indtager helt klart førstepladsen i at have den sejeste lift; halv T-bar og halv stolelift! Vi fandt dog nogle OK hang, og havde en rigtigt go´ dag. Næste dag kom det vi havde ønsket ”sne”, men pga. vind var området lukket, så vi måtte pakke bilen på en tankstation. Hvilket vil sige 1 snowboard, 16 par ski og en masse store tasker + 8 personer. Men det gik og så var det på vejen igen….

30 timer i bilen, hvilket var sidste etape af vores Roadtrip. Vi kørte mod verdenende, den sydligste by i verden, Ushuaia. Turen nedover var lang, men der blev hygget i bussen og vi fik set en masse smukke landskaber. Undervejs kører man ud af Argentina, ind i Chile og så ind i Argentina igen, så mit pas er blevet tagget med mega mange stempler / ud- og indrerejse tilladelser. Da vi ankom, blev vi indkvarteret på byens fineste hotel, Albatros, og der blev sovet igennem, så vi var klar til at komme på ski. Næste dag, så tog vi vores bus ud til skiområdet Cerro Castor, med et max. højde på 958 m. Det lyder ikke af alverden, men i Ushuaia står man på ski sammen med pingvinerne, hvis det altså ikke er for koldt til at de gider. Området er kun nogle år gammelt, så alt er helt nyt og hvis man er til brede flade pister, så er det et paradis. Der er dog også det vilde backcountry skiløb, hvor man må hike lidt for at komme hjem, så med et par nye lifter, så bliver det for vildt. Vi havde ikke heldet med os hvad angår foto lys, hvilket vil sige en masse tid til ski, yes!!! Vi fik nogle dage med lidt sne over natten og så blev der givet gas. Der skulle også bruges lidt billeder af Nicolas, så han valgt at starte dagen med et nice drop og så et løb, hvilket hvis skulle være nok. Den allersidste dag, havde det sneet ca.20 cm, vi håbede på sol, så derfor tog vi første lift op. En go satsning, solen kom frem og vi lavet det sidste film + nogle rigtigt gode billeder. Denne dag så jeg også min første condor, en ordentlig fætter. Og så var det selvfølgelig også dagen, hvor Nicolas skulle teste min Lavine Airbag….

Om aftenen blev vi inviteret på asado af ham der ejer skiområdet. Vi ankom kl. 1900 og blev ført ud i skoven bag liftsystemet. Her var der hængt et lam op på et kors og så var det blevet stegt over bålet i 3-4 timer. Lammet blev skåret ud, og så var det ellers om at bruge hænderne, intet tilbehør kun Cerveza. Vi røg i byen, og havde den vilde aften. Næste morgen kørte vi helt ud til verdensende, hvilket vil sige den aller sydligste del af Amerika. Derefter blev Phil, Nicolas, Maria, Klaus og Dominigue kørt til flyveren, og her slutter The Roadtrip.

Men Jakob, Richard og Jeg skal op og aflevere bilen i Bariloche, og på vejen er der mere sne, der skal køres….

Read more

windsurf

Reload!

I weekenden 30.-31. august afholdes Reload! i Klitmøller.Uanset om du er begynder, er ved at lære jibet eller skal have de sidste fif til frontloopet, bliver det weekenden, hvor du kan blive klar t...

Læs mere
windsurf

En konge dag på Sjællands nordkyst

Efter flere måneder, mindst 100, uden vind lovede DMI i starten af ugen endelig lidt vind. Faktisk helt op til 18 m/s hele torsdagen. SMS‘er og klarmeldinger er kørt hele ugen og vinden udeblev hel...

Læs mere